Medlem af Inatsisartut efterlyser: Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
I Danmark har man siden 2006 tilbudt unge med særlige behov en ungdomsuddannelse STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) tilpasset til deres forhold. Medlemmet af Inatsisartut, Najaaraq Møller (S) vil gerne have undersøgt om man kan etablere lignende ungdomsuddannelse.
I Grønland er der stor fokus på børn og unge der mistrives som følger af omsorgssvigt fra forældrenes side.
Men der er også en gruppe børn og unge, der vokser op under trygge forhold, men som alligevel har udfordringer. Det er den gruppe, der enten har fysiske og/eller psykiske lidelser, og som derfor har særlige behov i forhold til normalt fungerende børn og unge.
Fokus på unge med særlige udfordringer
Unge udviklingshæmmede, unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD, unge med andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade kan i Danmark vælge at tage en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset til deres behov.
Nu vil medlemmet af Inatsisartut, Najaaraq Møller (S) have svar på om hvilke muligheder der er for at indføre lignende ordning i landet.
Najaaraq Møller har derfor stillet en § 37 spørgsmål om hvorvidt Naalakkersuisut har planer om at lave en STU-lignende ordning, og i tilfælde der ikke er planer om at etablere sådan en ordning, vil hun gerne have en begrundelse. Hun vil ligeledes gerne have svar på hvor meget det vil koste at lave en lignende ordning i landet