Gå til hovedindhold

Medie: Naalakkersuisut lægger fiskerisamarbejde med Rusland på is

Naalakkersuisut har afvist at bytte kvoter med Rusland i 2023. Det skriver Weekendavisen.

Naalakkersuisut har i denne uge sendt et afslag til Rusland i forhold til at udnytte en fiskeriaftale med Rusland i 2023. Afslaget betyder, at grønlandske fiskeriselskaber ikke vil få kvoter i Barentshavet, og russiske fiskere vil heller ikke få kvoter i grønlandsk farvand.

Det skriver Weekendavisen.

Ifølge avisen er det første gang siden aftalen med Rusland blev indgået i 1992, at Grønland afviser at bytte kvoter. 

Den officielle forklaring fra Selvstyret er, at fiskebestandene i Grønland for tiden ikke tillader det sædvanlige kvotebytte med Rusland.

Kvotebytte kan genaktiveres

Dermed er der ikke umiddelbart tale om en officiel protesthandling mod den russiske krig i Ukraine, og ifølge Weekendavisen er afslaget blevet til i samarbejde med det danske udenrigsministerium, for at undgå en politisering af fiskeriet. Dermed kan andre forhandlinger om fisk med Rusland fortsætte i andre internationale fora.

Kvotebytteordningen kan genaktiveres i 2024.

Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), har tidligere fordømt den russiske krig mod Ukraine, og dette efterår er der blevet vedtaget lovgivning i både Inatsisartut og Folketinget, der skal gøre det muligt for Grønland at tilslutte sig sanktioner mod Rusland.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER