Medie: Ministerium bremsede stort forskningsprojekt ved Grønland
Et forskningstogt skulle denne sommer for første gang bringe klimaforskere hele vejen rundt om Grønland. Men 45 forskere fra hele kloden med 15 forskellige forskningsprojekter er ikke kommet af sted, fordi der mangler tilladelser fra det danske udenrigsministerium.
Det skriver Politiken mandag.
Det grønlandske selvstyre i Nuuk har givet tilladelse til den del af forskningen, der skulle foregå på land, men i maj måtte togtet udskydes, fordi det stod klart, at Udenrigsministeriet i København efter fem måneders konkret sagsbehandling stadig ikke havde givet tilladelser til sejlads i nationalt farvand ved Grønland.
Togtet er arrangeret af det schweiziske polarinstitut SPI og har været flere år undervejs. Blandt deltagerne er forskere fra Københavns Universitet. Forskerne skulle blandt andet foretage iskerneboringer og undersøge smeltende gletsjere og smeltevandets påvirkning af havvandet. Formålet er at »fremskaffe en unik holistisk forståelse af udviklingen i regionen, som er kritisk påvirket af klimaforandringer«.
Beskrivelse
For over et år siden fik Udenrigsministeriet og det grønlandske selvstyre en beskrivelse af planerne. Dengang var der ingen tegn på, at der kunne opstå problemer, fortæller SPI-direktør Danièle Rod til Politiken.
- Vi ved ikke, hvorfor det er endt sådan her. Der kan være mange grunde, men de generelle forhold i Arktis bliver mere og mere komplicerede, siger Danièle Rod.
Myndighederne fik også besked om, at togtet skulle gennemføres med et russisk forskningsskib. Ved Nordgrønland skulle skibet have støtte fra en atomdreven russiske statsisbryder. Rusland råder over verdens største isbryderflåde, og russiske forskningsskibe anses for at være billige og professionelle.
Spionage
En kilde med dybtgående kendskab til militære forhold ved Grønland, der ønsker at være anonym, peger på, at Udenrigsministeriet kan have ønsket at bremse projektet for at undgå, at Rusland bruger togtet til spionage.
- Det er oplagt, at der under dække af videnskabelige formål kan finde efterretningsmæssige aktiviteter sted, siger han.
For eksempel kunne det være problematisk, hvis de russiske skibe undervejs kortlægger havbunden og kommunikationskablers placering med henblik på at tappe informationer fra dem.
Politiken ville gerne have spurgt Udenrigsministeriet, om dette er årsagen til den manglende tilladelse, men ministeriet ønsker ikke at kommentere sagen.