Medarbejdere: Det er spændende med Pisiffiks opkøb

Medarbejderne i Super1 i Nuuk er positivt stemte overfor, at butikken vil blive overtaget af Pisiffik. De fik beskeden om opkøbet i går.

Super1 overgår snart til Pisiffik, når konkurrencemyndigheden godkender overtagelsen.

Det er en stille morgen i Super1 i hjertet af Nuuk. Et par kunder køber varer på tilbud, mens den daglige leder i butikken, Kim Blancquart Rokholm ekspederer.

Et par andre medarbejdere lægger varer til hylderne før den travle periode starter.

Arctic Groups butikker Super1 og Farmers i Nuuk og Super1, Nivi og Jope i Ilulissat skal overtages af koncernen Pisiffik tidligst i december i år.

Købet er betinget af, at konkurrencemyndighederne godkender aftalen, og man forventer at der vil være en afgørelse i starten af december.

Spændte medarbejdere

Medarbejderne er spændt på den videre udvikling af butikken, når den overgår til Pisiffik-kæden.

Daglig leder, Kim Blancquart Rokholm:

- Jeg er spændt på, hvordan udviklingen af vores lille butik vil blive påvirket.

- Vi fik beskeden om opkøbet i går meget tidligt. Det er en overraskelse, men jeg er selvfølgelig også spændt over, at butikken vil blive en del af Pisiffik. Jeg ved, at medarbejderne i Pisiffik har lige så gode arbejdsforhold som vi har, så det er positivt. Super1 er jo en lille butik, så jeg er mest spændt på, hvor meget vi så kan udvikle os som dagligvarebutik, når vi kommer under Pisiffik, siger Kim Blancquart Rokholm.

Souschef, Nuka Larsen:

- Det er selvfølgelig spændende, og jeg kan ikke rigtig forestille mig, hvordan arbejdet vil se ud fremover.

- Det er selvfølgelig spændende, og jeg kan ikke rigtig forestille mig, hvordan arbejdet vil se ud fremover. Vores arbejde vil nok ikke blive berørt så meget, da vi fortsat vil arbejde med dagligvarer, så det er meget godt, men også spændende, siger Nuka Larsen.

En fast kunde hos Super1, Johanne-Marie

Johanne-Marie Bjergstrøm-Jensen er i gang med at lægge sine indkøbte varer i posen. Hun håber, at Super1’s koncept forbliver som den er:

- Det er selvfølgelig godt. Jeg håber, at butikken fortsat vil have de samme varer som nu, og at tilbudspriserne fortsat vil være lave. Det er rart med et udvalg af økologiske frugter og grøntsager for eksempel, derfor handler jeg tit ind her, da Super1 har varerne, siger Johanne-Marie Bjergstrøm-Jensen, kunde.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS