Maniitsoq

Medarbejdere skal på kursus under produktionsstop

75 fabriksmedarbejdere i Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq skal på kursus under produktionsstop på fabrikken

Arkivfoto
Offentliggjort

Royal Greenlands fiskefabrik i Maniitsoq har ikke produceret siden den 15. december og åbner igen for produktionen den 23. januar.

Fabrikken har lukket for produktionen, fordi råvarebeholdningen af hellefisk skal give beskæftigelse på fabrikken frem til 31. marts.

- For at undgå en lukning i to måneder på et senere tidspunkt, har vi prioriteret at lukke for produktionen op til jul - og frem til den 23. januar, siger fabrikschef i Royal Greenlands fabrik i Maniitsoq Susanne Marie Knudsen til Royal Greenlands hjemmeside.

Flere kurser
Mens fabrikken har lukket for produktionen skal 75 af fabrikkens medarbejdere på produktionskursus og ti andre på rengøringskursus i denne - og næste uge, oplyser hun.

75 af ud 117 medarbejdere der blev hjemsendt den 15. december skal i denne - og næste uge på kursus i emner som egenkontrol, hygiejne, råvarekendskab, produktionsvejledning og filetering. Ti andre medarbejdere skal på halvdags rengøringskursus. De 75 medarbejdere skal gennemgå kurserne i tre hold med 25 medarbejdere i hvert hold.

Medarbejdere i Royal Greenlands HR afdeling samt repræsentanter fra levnedsmiddelskolen Inuili skal forestå kurserne, der hver især varer tre dage.

Powered by Labrador CMS