OL

Martin Møller udtaget til OL

Martin Møller træner frem mod OL i Sydkorea

Martin Møller kan nu se frem til at deltage i OL for anden gang.

- Jeg er nu klar for OL i Sydkorea. Det er en fantastisk følelse at være udtaget og nu kunne træne mod selve OL, skriver han i en mail til Sermitsiaq.AG.

LÆS OGSÅ: Martin Møller: Jeg er nu så godt som klar til OL

Martin Møller klarede de danske OL-krav ved et World Cup løb i Italien 16. december. Nu ser han frem til at deltage i legene i PyeongChang i februar.

Åbningsceremonien finder sted 9. februar og allerede to dage senere skal Martin Møller i ilden på 30 kilometer-strækningen. Derefter gælder det 15 kilometer16. februar og 50 kilometer 24. februar.

- Der er ikke meget sne her i Nuuk men vi har en kort løjpe som jeg træner på to gange om dagen. Det bliver stort set til 50-60 km om dagen, skriver Martin Møller.

- Jeg kommer til at træne her hjemme i Nuuk frem til den 25. januar. Det er stort set her jeg har trænet de sidste 4 år, så det kommer jeg ikke til at lave så meget om på.

LÆS OGSÅ: Martin Møller tæt på sin anden OL-deltagelse

Efter den 25. januar tager Martin Møller ni dage til Østrig, hvor han deltager i det sidste World Cup løb inden OL.

- Det bliver også vigtigt at vænne sig til hurtigere sne. løjperne er normalt meget hårdere pakket. Sneen giver meget bedre glid i skiene end det vi er vant til i Grønland.

- Hvordan sneen så er i Sydkorea bliver spænende.

Powered by Labrador CMS