Martha: Nedskæringer er ikke godkendt
Naalakkersuisoq for Sundhed Martha Abelsen fastslår, at Naalakkersuisut ikke har godkendt nedskæringer i børnetandplejen, som blandt andet indbefatter tandbøjler til børn med skæve tænder.
Sundhedsledelsen har forklaret, at rekrutteringsproblemer af blandt andet tandlæger har tvunget dem til beslutningen, så børn, der kræver en tandbøjle, skal henvende sig til de privatpraktiserende tandlæger. En omkostning, der snildt kan løbe op i 15.000 kroner.
Martha Abelsen oplyser i en pressemeddelelse, at Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, som hun er øverste chef for, fredag udmeldte, at ”der kun tilbydes forebyggende tandregulering, da det ikke er fagligt forsvarligt at påbegynde en bøjlebehandling, som ikke kan følges af en specialtandlæge”.
Anerkender rekrutteringspres
Hun anerkender det stigende rekrutteringspres, som ligger til grund for beslutningen, som ikke har været forelagt Naalakkersuisut.
- Stop af et behandlingstilbud til børn er en vidtgående beslutning, der ikke træder i kraft før der har været de krævede politiske drøftelser og beslutninger på et oplyst grundlag, som også bekendtgørelse nr. 15 af 13. september 2006 om tandpleje er udtryk for, udtaler Naalakkersuisoq Martha Abelsen.
Martha Abelsen oplyser, at Sundhedsledelsen har ”præciseret, at der ikke er tale om et behandlingsstop, men at man har ændret visiteringen som følge af den vanskelige rekrutteringssituation”.
Alt andet lige betyder det imidlertid, at det er blevet vanskeligere at få tandbøjlebehandling betalt af det offentlige end tidligere, fordi Sundhedsledelsen har ændret grundlaget for visitering. Ja, visse børn vil fremover selv skulle bekoste sin tandbøjlebehandling.
Mere forvirring end afklaring
Martha Abelsens udmelding ser dermed ud til skabe større forvirring end afklaring.
Naalakkersuisoq for Sundhed giver i sin pressemeddelelse ingen garantier for, at børnefamilier er sikret gratis tandbøjlebehandling, selv om de eksempelvis har stået på venteliste i adskillige måneder.
Læs hele pressemeddelelsen her.
Læs hele sagen:
-
Den offentlige tandpleje dropper bøjler
-
Pisortat kigutileriffiini bøjlelersuiunnaarput
-
Ændring i tandplejen er i strid med bekendtgørelse
-
Kigutigissaanermi allannguisoqarnera nalunaarummik malinninngilaq
-
Spar ikke på tandsundheden
-
Meeqqat kigutaasa peqqissusaannut tunngatillugu sipaarasi
-
Tandbøjle-sag er under al kritik
-
Bøjlet pillugit suliaq isornarluinnarpoq
-
40.000 koruuninik akiligassaqassaaq
-
Chokregning på 40.000 kr.