Martha Abelsen siger nej til dansk hjælp

Selvom der tegner sig et flertal for at bede Danmark om hjælp til at løse de sociale problemer i Tasiilaq, så fastholder naalakkersuisoq, at hun ikke vil bede om yderligere hjælp. Det skriver KNR.

Naalakkersuisoq for sundhed og sociale anliggender, Martha Abelsen siger til KNR, at hun har brug for mere viden om problemerne i Tasiilaq, for hun beder Danmark om hjælp, samt i givet fald i hvilket omfang det skal være.

- Hvis vi har brug for yderligere hjælp udefra, skal de relevante myndigheder melde det ud i samarbejde med lokalbefolkningen, siger hun til KNR.

Det var DR-dokumentaren 'Byen hvor børn forsvinder', der førte til en fornyet debat om problemerne med seksuelle overgreb og selvmord.

Martha Abelsen vil selv tale med lokalbefolkningen i Tasiilaq, når hun besøger byen 29. maj.

Powered by Labrador CMS