Martha Abelsen er ny naalakkersuisoq

Martha Abelsen træder ind i Naalakkersuisut efter Doris J. Jensen i sidste uge trak sig fra.

Den erfarne Martha Abelsen fra Siumut træder ind i Naalakkersuisut.

Ændringen er blevet nødvendig efter at Doris J. Jensen i sidste uge trak sig fra sin post som naalakkersuisoq for sundhed, sociale anliggender og justitsområdet.

Martha Abelsen overtager de to tunge ressort-områder sundhed og sociale anliggender, samt justitsområdet efter Doris J. Jensen.

Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen takkede Doris J. Jensen for hendes indsats.

18 medlemmer af Inatsisartut stemte for det nye Naalakkersuisut. 11 stemte hverken for eller imod.

IA-formand Sara Olsvig kritiserede skarpt de hyppige udskiftninger i Naalakkersuisut, som hun mener er et tegn på dårlig ledelse. Hun meddelte, at hendes parti derfor stemmer hverken for eller imod. Partii Naleraqs politiske ordfører, Jens Napaattooq fremførte samme kritik – uagtet, at han anerkender, at Martha Abelsen er kvalificeret til posten.

Powered by Labrador CMS