Gå til hovedindhold

Markering af Moses Olsen: Manden med mange talenter

AG var med til forfattermarkeringen af Moses Olsen, hvor hans politiske virke, forfatterskab og digtsamlinger blev hyldet af døtrene og hans nærmeste venner i Landsbiblioteket.

Hvor er der mange mennesker, tænker jeg, da jeg ankommer til biblioteket på en mørk onsdag aften.

Folk er kommet for at markere Moses Olsen. Det ville have været hans 85-års fødselsdag, hvis han stadig var i live. Ah, det er derfor, der er stor hvid lagkage, falder tiøren for mig. Folk i alle aldre, unge og ældre, deltager i forfattermarkeringen af Moses Olsen, der er arrangeret af Nunatta Atuagaateqarfia, Landsbiblioteket.

Det skriver avisen AG.

Moses Olsens nærmeste familie sidder forrest i rækken, deriblandt hans enke, den i dag 80-årige Elisa Olsen. Kvinden, der var med, da tankerne bag Grønlands Hjemmestyre blev tænkt. Moses Olsen skrev nemlig historie ved Folketingets åbning i 1972, da han krævede afstemning om Grønlands tilhørsforhold efter landets nej til datidens EF ved folkeafstemning.

Simon Johansínguaq Moses Valdemar Olsen blev født den 10. juni 1938 i Sisimiut. Han var uddannet translatør, var medlem af Folketinget i 1971, og han stiftede sammen med Lars Emil Johansen og Jonathan Motzfeldt det socialdemokratiske og landets største parti Siumut i 1977, og så var han digter og forfatter.

Jeg vender hovedet hurtigt, da Ujarneq Fleischer meget pludseligt begynder at læse et digt af Moses Olsen højt fra salens højre hjørne. Han overtager hele rummet og der bliver bomstille.

- Aperissagumma sooq allattartunga, sooq pitsiortartunga, sooq taalliortartunga, læser Ujarneq Fleischer Moses Olsens populære digt ”Nassuiaat”.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER