Maniitsoq gør klar til aluminiumsprojekt

Workshop og erfaringer er ‘guld værd' for Qeqqata Kommunia og Maniitsoq, siger viceborgmester

Maniitsoq har og får stor glæde af en international workshop med fokus på små samfunds erfaringer med store erhvervsprojekter. Foto: Leiff Josefsen

Viceborgmester Karl Lyberth, Qeqqata Kommunia, er mere end godt tilfreds efter en international workshop med fokus på små samfunds erfaringer med store projekter. En workshop, der sluttede tidligere på måneden i Maniitsoq.

- Erfaringerne er guld værd for Qeqqata Kommunia og Maniitsoq. Ja, de er meget relevante i et grønlandsk sammenhæng. Det er netop projekter, hvor ‘det umulige bliver muligt’, der kan være med til at åbne øjnene for nye muligheder og initiativer.

- Samtidigt er det med til at give os et større netværk, hvor vi kan udveksle erfaringer med samfund i samme situation som os, siger Karl Lyberth blandt andet ifølge Qeqqata Kommunias hjemmeside.

Af udenlandske gæster var blandt andre repræsentanter fra Aukra Kommune i Vestnorge. i Aukra har en række virksomheder opført et modtageranlæg for naturgas fra Nordsøen, hvor gassen videreledes til England og Holland.

Anlægget stod færdigt i 2007, og det har betydet oprettelse af flere hundrede arbejdspladser og skatteindtægter for kommunen. Det har igen videre betydet en markant økonomisk og social udvikling.

Powered by Labrador CMS