Mand fra skyderi i Maniitsoq løslades

Manden er sigtet for hærværk, da han ikke har været til fare for andre, oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Offentliggjort

På baggrund af politiets videre efterforskning af sagen om skyderiet i Maniitsoq, har politiet vurderet, at der ikke er grundlag for, at den anholdte mand fremstilles i grundlovsforhør og tilbageholde ham.

Det oplyser Grønlands Politi.

Manden blev tidligere i dag anholdt af politiet efter en længere tids politiaktionen.

Politiet fik i går klokken 23.00 anmeldelse om, at en mand skød fra sit hus. Ingen personer kom noget til.

Politiassistancen fra Nuuk blev tilkaldt og var fremme tidlig tirsdag morgen. De begyndte herefter forhandlingen med den bevæbnede mand, der havde lukket sig inde i huset.

Klokken 08.07 blev politiaktionen afsluttet. Manden overgav sig til politiet, og han er nu i politiets varetægt.

- Manden er sigtet for hærværk, da han ikke har været til fare for andre, men har beskadiget en bygning, lyder det nu fra Grønlands Politi, der samtidig oplyser, at manden forventes løsladet senere i dag.

Powered by Labrador CMS