Mand evakueret til Danmark efter stenskred

En ældre mand i Nuuk er blevet fløjet til Rigshospitalet, efter han blev fastklemt under klippestykker

En mand blev lørdag kvæstet i et stenskred på sydsiden af fjeldet Sermitsiaq. Foto: Rune Langhoff
Offentliggjort

En ældre mand blev i weekenden ramt af et stenskred på fjeldet Sermitsiaqs sydside.

Det oplyser Nuuk Politi, der modtog anmeldelsen lørdag klokken 22.15.

Det fik både brandvæsen, sundhedsvæsen og politi til at rykke ud i brandvæsnets hurtiggående både.

Derefter blev den tilskadekomne evakueret til skadestuen, hvorefter han blev fløjet til Rigshospitalet i Danmark.

Den overflytning skete ifølge Nuuk Politi, fordi manden angiveligt havde brækket ryggen, hoften og ligeledes havde brækket knogler flere steder på benene.

Powered by Labrador CMS