Gå til hovedindhold

Mand anholdt efter alvorligt færdselsuheld

Politiet har anholdt en 24-årig mand i forbindelse med et trafikuheld i Nuuk, hvor to biler kørte frontalt sammen.

Mandag aften stødte to biler frontalt sammen på vejen Aqqusinersuaq i Nuuk ud for Brugseni.

Uheldet skete ifølge politiet ved, at den ene bil var kommet over i den forkerte vejbane.

LÆS OGSÅ: Mand stak af efter alvorligt færdselsuheld

Manden, der førte bilen, stak af fra stedet efter uheldet. Politiet har dog fundet og anholdt manden tirsdag, fortæller vagtchef ved Grønlands Politi, Thomas Ottesen.

Politiet kendte mandens identitet fra overvågning ved stedet, hvor ulykken skete. Vagtchefen siger, at den 24-årige blev anholdt, afhørt og sigtet, hvorefter manden blev løsladt.

Sigtet for at stikke af

Manden blev sigtet for at køre uden gyldigt kørekort, da han tidligere har mistet sit kørekort på grund af en trafikforseelse.

Den alvorligste sigtelse vedrører det forhold, at manden stak af fra et uheld, forklarer vagtchefen, der siger, at der kan komme flere sigtelser til.

Der skete omfattende materiel skade men ingen personskade ved uheldet.

Velbesøgt arrangement om fremtidens Nuup Saava
Søndag den 21. maj var alle borgere i Nuuk inviteret til workshop, informationsarrangement og dialogmøde om Nuup Saavas fremtid. Arrangementet fandt sted på Nuutoqaq – Nuuk Lokalmuseeum, der...
7. klasser indsamlede og sorterede affald i Nuuk
Den 24. maj 2023 trak seks af byens 7. klasser i arbejdstøjet, da de forud for Saligaatsoq 2023 hjalp med oprydning og indsamling af affald i Nuuk. Elever fra seks af byens 7. klasser deltog i...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER