Maliina fik grønlandsk-debut

For første gang nogensinde holdt Maliina Abelsen i går en tale på grønlandsk i Inatsisartut

Medlem af naalakkersuisut for finanser Maliina Abelsen, Inuit Ataqatigiit. Foto: Jørgen Chemnitz

Da medlem af Naalakkersuisut for finanser Maliina Abelsen, IA, onsdag skulle fremlægge forslaget til finansloven for 2013, skete det på grønlandsk.

Og det er første gang nogensinde, Maliina Abelsen, der ellers primært taler dansk, holder en grønlandsk tale fra Inatsisartuts talerstol, fortæller KNRs radioavis.

Efter talen kommenterede Maliina Abelsen selv sin præstation på det sociale netværk Facebook.

- Kors, hvor var jeg nervøs! For mig var det grænseoverskridende oplevelse. Der ligger jo mange følelser i det, når man altid har sagt til sig selv: "Det kan jeg ikke", skriver Maliina Abelsen på sin Facebook-profil.

- Jeg ved godt, at det nemt for mange! Men vi har jo forskellige ting, der er udfordrende for os, men man må jo starte et sted (og selvfølgelig kom der også negative kommentarer). Men mega mange tak til min gruppe i Inatsisartut for jeres uvurderlige støtte.

Powered by Labrador CMS