Gå til hovedindhold

Malene Vahl Rasmussen: Lufthavnen i Qaqortoq skal ikke være kortere 

Demokraatit er klar i mælet: – Vi går ikke med til en kortere bane, og vi er villige til at finde flere penge, hvis det er det, der skal til, siger Malene Vahl Rasmussen (D) til Sermitsiaq

Det lykkedes ikke Kalaallit Airports Domestic at indhente tilbud, der matcher de økonomiske rammer på omkring 800 millioner kroner for at realisere en ny regional lufthavn i Qaqortoq. Kair og Naalakkersuisut har derfor peget på mulighed for en kortere lufthavn. Men det går Demokraatit ikke med til:

– Lufthavnen skal ikke være kortere end det planlagte 1.500 meter. Det er således vores håb, at Kair kan forhandle sig til en aftale indenfor de givne økonomiske rammer ved næste udbudsrunde, men hvis det ikke lader sig gøre, og der dermed opstår behov for flere midler, så er vi parat til at finde en løsning i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, siger Demokraatits finansordfører, Malene Vahl Rasmussen til avisen Sermitsiaq.

Positiv udvikling i Sydgrønland

Malene Vahl Rasmussen (D) henviser til den positive udvikling Sydgrønland står overfor, også nu hvor mineselskabet Tanbreez har fået tilladelse til at udvinde sjældne jordarter på Killavaat Alannguat (Kringlerne), og hvor det kun er spørgsmål om tid for, hvornår minedriften for alvor kommer i gang i Sydgrønland:

– Der vil helt klart blive behov for meget mere trafik, når den længe ventede minedrift bliver igangsat. Men ikke kun derfor. Hele Sydgrønland fortjener en tidssvarende infrastruktur, som matcher befolkningens behov. Vi fra Demokraatit er sikre på, at det på lang sigt vil være en rigtig god investering, der i høj grad er med til at skabe vækst, påpeger Malene Vahl Rasmussen (D).

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER