Makrelkrigen nærmer sig en afslutning

Meget tyder på, at der er en løsning på vej i den grønlandsk-islandske strid om indhandling af makrel i islandske havne. Polar Seafoods formand, Henrik Leth, er fortrøstningsfuld.

Ane Hansens indgriben i makrel-krigen ser nu ud til at give pote. Islændingene er ved at bøje sig. Foto: Jørgen ChemnitzSteingrimur Sigfusson siger i sit svar, at han seriøst vil overveje at tillade landing af grønlandsk makrel under særlige omstændigheder vurderet fra sag til sag. Foto: Magnus Fröderberg

Såvel Polar Seafood som Royal Greenland har ligget underdrejet nogle dage i forbindelse med den såkaldte makrelkrig, der opstod, da Island med hjemmel i en lov for 1998 forbød Grønland at indhandle makrel, der er fisket i Grønlands Økonomiske Zone, i islandske havne.

Der synes at være en åbning på vej i den ellers fastlåste situation, der ikke passer sig mellem gode naboer. Striden om makrellerne har skabt skår i det ellers gode forhold mellem Grønland og Island, men det vender med et svar fra den islandske fiskeriminister Steingrímur Sigfusson til selvstyremedlemmet for fiskeri, Ane Hansen.

Steingrimur Sigfusson siger i sit svar, at han seriøst vil overveje at tillade landing af grønlandsk makrel under særlige omstændigheder vurderet fra sag til sag.

Det betyder, at Polar Seafoods trawler Erika fra Ammassalik og de to islandske trawlere, som Royal Greenland har indchartret, efter alt at dømme vil få tilladelse til at indhandle den grønlandsk fangede makrel.

- Vi er ret sikre på, at vi finder en løsning, der tilgodeser Grønlands behov. Det kan godt være, at de gamle regler ikke er så fleksible og ikke følger med tiden og klimaforandringerne. Men så har vi alternativer til Island, siger Henrik Leth, der har Færøerne i tankerne.

Da Polar Seafoods trawler Erika blev afvist at lande 600 ton makrel i Island fortsatte fartøjet til Færøerne, og det vil ske igen, hvis ikke Island bløder op.

Læs mere om makrelkrigen, der har ramt Grønland.

– Vi og Royal Greenland har hver fået tilladelse til et forsøgsfiskeri på 2000 ton makrel. Og vi har fået lovning på en højere kvote, hvis der er behov for det, siger Henrik Leth og tilføjer:

- Det, der for os er vigtigt er, at få konstateret, om der er makrel i grønlandsk farvand, og det er der jo, siger den arbejdende formand for Polar Seafood, der iøvrigt er direktør for East-Greenland Codfish, som ejer Erika. Polar seafood har for kort tids siden aktiemajoriteten rederiet, der har hjemsted i Ammassalik. For Erika betyder det 20 arbejdspladser, som har betydning for den østgrønlandske by.

Du kan også læse mer om baggrunden for makrelkrigen i denne uges Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS