Makrel-striden i Nordatlanten fortsætter

Grønland er én af de små genstridige drenge i klassen, som de store drenge gerne vil lege med, men ikke kan blive enige med.

Sådan kan man udlægge den seneste udvikling i den fortsatte strid om de lukrative makrelfiskeri i Nordatlanten. Fiskeriet, der med en årlig fangst på omkring én milliard tons til en salgsværdi på omkring 7,5 milliarder kroner, er ét af de største nordatlantiske fiskerier.

Det har stor betydning for en række europæiske fiskerinationer og til dels også for Grønland.

På et møde i London har Norge, Færøerne og EU – også kaldet makrelklubben - i forbindelse med de årlige diplomatiske konsultationer om makrelfiskeriet indgået en aftale om en totalkvote på 922.000 tons makrel for 2020. Det er en af de højeste kvoter nogensinde, men Grønland er ikke med i aftalen.

Rådgivning

Den videnskabelige rådgivning fra biologerne ICES, Det Internationale Havforskningsråd, bliver i modsætning til tidligere år opfyldt.

ICES råd er, at fangsterne i Nordatlanten, det vil sige TAC’en, ikke bør være højere end 922.000 tons. Kvoten har EU, Norge, og Færøerne fordelt til sig selv, nemlig med henholdsvist cirka 455.000 tons til EU, cirka 207.500 tons til Norge og cirka 116.100 tons til Færøerne.

Grønland, Island og Rusland er ikke med i makrelaftalen. Men EU, Færøerne og Norge, har afsat 15,6 procent eller 144.000 tons til de tre øvrige lande, der både i år og tidligere år har valgt at fastsætte deres egne kvoter. Det er til stor irritation for makrelklubben.

- Grønland har jo ikke fået noget, for vi er ikke med i aftalen. Man kan ikke sige, at de har givet os noget, men gjort som de plejer ved at dele rovet mellem sig selv, siger formanden for Grønlands Erhverv, Henrik Leth.

Seks embedsmands-delegationer deltog i mødet i London, hvor forvaltningen af makrelbestanden i 2020 blev diskuteret. Embedsmændene kom fra EU, Grønland, Færøerne, Island, Norge og Rusland.

Provokation

Grønland og Island hævede deres kvoter for 2019 markant til henholdsvis 70.000 tons og 140.000 tons. Det har været en provokation for Norge, Færøerne og EU, der mener, at det kan føre til overfiskning af bestanden i Nordatlanten.

Det fremgår ligeledes af konklusionerne fra fiskerimødet i London, der er underskrevet af EU, Norge og Færøerne, at Grønland, Island og Rusland har undermineret bestræbelserne på et bæredygtigt fiskeri ved ensidigt at fastsætte kvoter i 2019. De er tilsammen væsentligt højere end de knapt 16 procent af den totale makrelkvote i år i Nordatlanten.

Men hvad siger Henrik Leth til kritikken?

- De siger, at vi ensidigt fastsætter vores kvote. Det gør de sådan set også. For når EU, Norge og Færøerne laver en aftale og siger, at vi andre finde ud af resten. Så er det, de laver lige så ensidigt. Jeg tror ikke de har noget reelt ønske om at få os med i aftalen, lyder svaret for formanden for Grønlands Erhverv.

Henrik Leth er også formand for Polar Seafood, der har solide interesser i makrelfiskeriet og i år har haft flere trawlere på fiskeri ud for Østgrønland og i Norskehavet.

Tilbagegang

Fiskeriet efter makrel i år i grønlandsk zone ud for Østgrønland er gået drastisk tilbage i forhold til tidligere år. Ifølge Grønlands Fiskerilicenskontrol har grønlandske og udenlandske trawlere kun fisket omkring 30.000 tons makrel på Grønlands kvote i år. Der blev fisket under 7.000 tons ud for Østgrønland, mens resten blev fisket på kvoten i internationalt farvand i Norskehavet.

Når der er fisket mellem 6.000 og 7.000 tons ud for Østgrønland, stiller det sig ikke Grønland svagere i kommende forhandlinger?

- Det er jo kun ét år. I andre år har vi fisket væsentligt mere, siger Henrik Leth.

Hvad gør din organisation nu med hensyn til makrelfiskeriet i 2020?

- Jeg går ud fra, at Naalakkersuisut fastsætter en kvote for næste år, og den fisker vi på både i vores eget og internationalt farvand, siger han.