Gå til hovedindhold

Mærkning af fødevare på engelsk

Fremover bliver det muligt at sælge fødevarer, hvor mærkningen udelukkende er på engelsk. Målet er billigere fødevarer.

Et flertal i Inatsisartut har netop besluttet, at det skal være muligt at sælge fødevarer, hvor mærkningen udelukkende står på engelsk.

Bekendtgørelsen om fødevarer siger i dag, at mærkningen skal være på grønlandsk, dansk eller et sprog, der staves næsten som dansk.

- Det betyder selvsagt, at der er ekstraomkostninger forbundet med at mærke fødevarer såfremt de bliver importeret fra andre lande end de skandinaviske, hvilket igen forhøjer priserne for forbrugerne, skriver Steen Lynge (D), der har stillet forslaget om, at pålægge Naalakkersuisut at ændre bekendtgørelsen.

Han henviser til, at fødevarerne i dag hovedsagligt kommer fra de nordiske lande, hvor de er dyre at fremstille.

- Vi skal gøre det billigere for den grønlandske borger, når det gælder det at købe dagligvarer. Det kræver, at vi kan importere dem direkte fra de lande, hvor de produceres billigere, skriver Steen Lynge (D).

Ifølge forslaget skal der ligge en officiel liste med oversættelser af de mest almindelige udtryk brugt i varedeklarationer, hvis teksten står på engelsk

Ud over Demokraatit har IA, Partii Naleraq og Atassut stemt for forslaget.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER