Måling: Ambivalent holdning til Kina
Mens stormagternes øjne er rettet mod Arktis, så er de udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner ikke særligt fremtrædende i den offentlige debat i Grønland. Det fastslår en omfattende undersøgelse, som forskere fra Ilisimatusarfik står bag.
For første gang er der lavet en meningsmåling, der sætter fokus på grønlændernes holdning til udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Holdningen til Kina er meget ambivalent alt efter, hvad man spørger den grønlandske befolkning om.
Meningsmålingen afslører, at emner som økonomi, leveomkostninger og arbejdsløshed er de mest udfordrende for samfundet, mens terrorisme, militære trusler i Arktis og kriminalitet ligger i bunden.
Meningsmålingen sætter også fokus på, hvem vi helst vil lege med, når vi kigger ud over den grønlandske landegrænse? Spørgsmålet bliver for første gang dokumenteret via et repræsentativt grundlag blandt befolkningen, hvor der er taget højde for eksempelvis køn, alder, uddannelse og bopæl.
Der er således et stort flertal (60 procent), der afviser, at Grønland skal være medlem af EU, men omvendt ønsker 65 procent et øget samarbejde med EU. Når det gælder den militære alliance NATO, så synes 75,5 procent godt om NATO, mens 2,8 procent er negative.
Forholdet til alliancepartnere
68 procent af befolkningen ser ingen grund til at ændre kurs i de udenrigspolitiske spørgsmål og mener, at Grønland skal fortsætte sit samarbejde med de nuværende alliancepartnere.
- Forholdet til de nuværende alliancepartnere og USA er overvejende positive, men vi ser også, at grønlænderne gerne vil have et klart synspunkt på udenrigs- og sikkerhedspolitik over for stormagterne, skriver rapportens forfattere lektor, ph.d. Maria Akrén og adjunkt Rasmus Leander Nielsen fra Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Ilisimatusarfik.
På spørgsmålet om hvilke lande og organisationer man skulle samarbejde mere eller mindre med, så bonner Island, Canada og USA mest ud, mens Rusland og Kina hører til de lande, hvor holdningen er, at man skal samarbejde mindre.
Flere spørgsmål i meningsmålingen har forholdet til Kina i centrum. Det viser sig, at befolkningen har en meget ambivalent holdning til Kina, som er et af Grønlands vigtigste eksportmarkeder.
Blandede signaler om Kina
Maria Akrén og Rasmus Leander Nielsen skriver i konklusionen:
- Kina betragtes ikke som en trussel i sig selv i internationale forbindelser, men samtidig ønsker grønlændere ikke nødvendigvis et øget samarbejde med supermagten eller se for mange udenlandske investeringer fra Kina. På den anden side er gode økonomiske forbindelser at foretrække, så der er blandede signaler om, hvordan Kina opfattes af den grønlandske befolkning.
Rapporten ”The first foreign- and security policy opinion poll in Greenland” er lavet i samarbejde med Konrad-Adenauer Stiftung fra Stockholm og HS Analyse.
Rapportens to forfattere fremlægger indholdet i dag torsdag på universitetet i Nuuk.