Lyberth: Skandale med lukning

Siumuts Karl Lyberth kritiserer på ny beslutningen om at lukke fødestuen i Maniitsoq. Han kræver beslutningen annulleret

1. viceborgmester i Qeqqata Kommunia, Karl Lyberth fra Siumut. Foto: Siumut

I går forklarede både medlem af naalakkersuisut for sundhed Agathe Fontain, IA, og ledende regionslæge i Sundhedsregion Qeqqa, Ove Rosing Olsen, hvorfor lukningen af fødestuen på Maniitsoq Sundhedscenter er nødvendigt per 1. maj.

De understregede blandt andet, at besparelser ikke er grunden til lukningen af fødestuen, og at den primære grund til at gravide i Maniitsoq og byens bygder i fremtiden skal til Sisimiut for at føde skyldes, at mor og barnets sikkerhed er vigtigst.

Læs "- Sikkerheden for mor og barn er vigtigst"

Men den forklaring køber 1. viceborgmester i Qeqqata Kommunia, Karl Lyberth fra Siumut, langt fra:

- Det er ikke korrekt! Ingen af lægerne i Sisimiut er specialuddannede i fødsler. Sagt på en anden måde: Lægerne i Sisimiut er ikke bedre til at tage sig af ”vanskelige” fødsler i forhold til kollegerne i Maniitsoq, argumenterer Karl Lyberth.

- Mange gravide i Sisimiut i ”risikogruppen” bliver af den grund sendt til Nuuk af sikkerhedsmæssige årsager. Gravide i Sisimiut, som bliver sendt til Nuuk, er flere end dem, der bliver sendt til Nuuk fra Maniitsoq.

- Såfremt regionslæge Ove Rosing Olsen og medlem af naalakkersuisut for sundhed Agathe Fontain vitterlig mener, at sikkerheden for mor og barn er vigtigst, hvorfor lukker de så ikke også fødestuen i Sisimiut og sender alle gravide til Nuuk? Sikkerheden for fødsler er jo lige så god i Maniitsoq som i Sisimiut, fremfører Karl Lyberth.

Ifølge ham bliver der i fremtiden ingen til at vurdere, hvilke gravide i Maniitsoq der skal til Nuuk, hvis jordemoderstillingen i Maniitsoq ikke genbesættes.

- Betyder dette, at gravide i Maniitsoq først skal vurderes, efter de er kommet til Sisimiut og efterfølgende videresendes til Nuuk? spørger 1. viceborgmesteren i Qeqqata Kommunia.

Læs "Karl Lyberth: En ommer, Ove Rosing Olsen"

Læs "Læge: Derfor lukker fødestuen"

Kræver lukning annulleret
- Ikke kun for at lukning at fødestuen overhovedet ikke er til gavn for nogen, og ikke kun fordi forholdene forværres markant for især gravide i Maniitsoq og deres familier, men også fordi personalet på sygehusene i Maniitsoq og Sisimiut er meget imod denne kedelige beslutning, kræver jeg, at lukningen af fødestuen i Maniitsoq annulleres, og at man hurtigst muligt finder en afløser for jordemoderen i Maniitsoq, fastslår Karl Lyberth.

Powered by Labrador CMS