Vil lukke uran-mine 'forsvarligt'
Indgangene til to gamle minegange på Kuannersuit skal undersøges og lukkes forsvarligt, oplyser Naalakkersuisut.

Inuit Ataqatigiits Mariane Paviasen har stillet en stribe spørgsmål om, hvad Naalakkersuisut har tænkt sig at stille op med de gamle mine-indgange på Kuannersuit.
Hun vil blandt andet have en opdatering på, om det mineaffald, der står ved minetunnellen, kan udgøre sundhedsfare for mennesker, samt hvad der skal ske med en tunnelåbning, som ifølge Paviasen er åben.
Naalakkersuisut forklarer, at de to tunneller ved Kuannersuit begge blev udgravet i 1970'eme under statens uranefterforskning i forbindelse med Risø-projektet:
- Det er Naalakkersuisut forventning, at Staten stadig er ansvarlig for de aktiviteter, de udførte og efterladte dengang. Dette er dog ikke endelig juridisk klarlagt, skriver naalakkersuisoq for råstoffer, Aqqaluaq B. Egede i sit svar til Mariane Paviasen.
Vil foretage målinger af stråling
Han fortæller videre, at forholdene nu vil blive undersøgt nærmere:
- Departementet for Råstoffer og Justitsområdet ønsker at besigtige forholdene først, men umiddelbart vil det sikkerhedsmæssigt give mening at få lukket begge indgange forsvarligt, hvilket departementet vil igangsætte og sørge for bliver gjort snarest muligt.
- Der vil desuden blive foretaget målinger på det radioaktive niveau udenfor tunnelleme, skriver Aqqaluaq B. Egede.
Naalakkersuisut har ikke nogen opdaterede sikkerheds- og sundhedsvurderinger af det affald, der står ved indgangene til tunnellerne, men vurderingen er, at der umiddelbart ikke er sundhedsskadelig stråling:
Vurdering: Ingen fare udenfor tunnellerne
- Inde i tunnelleme er den radioaktive stråling væsentligt højere end udenfor tunnelleme. De, der i sin tid arbejdede i tunnelleme, bar derfor detektorer til at måle strålingsmængden, men ingen har været udsat for stråling over de anbefalede doser.
- Det er på det grundlag departementets umiddelbare vurdering, at tunnelleme i sig selv ikke udleder radioaktiv stråling til omgivelserne. Dvs. hvis man står udenfor tunnelleme, så er man ikke disponeret for radioaktiv stråling over de anbefalede doser, står der i svaret til Mariane Paviasen.