Gå til hovedindhold

Luk for spiritussalget i Grønland

– Man skal ikke kun lukke for spiritussalget i Qaanaaq, siger Kim Godtfredsen, medlem af kommunalbestyrelsen i Nuuk (S)

Sermitsiaq opforder sine læsere til at deltage i spiritus-debatten. Send en mail til irene@sermitsiaq.gl om DIN mening.

Kim Godtfredsen fra Nuuk mener, at Landstyret og Landstingets manglende spirituspolitik betyder, at der sker lukninger og sammenbrud i samfundet.

Kim Godtfredsen: – Jeg er forundret og forargret over at høre om lukningen af spiritus i Qaanaaq. Hvis begrundelsen skal være omsorgsvigt og forfærdelige historier fra en person (Karen Littauer, red.) ser jeg ingen politik fra myndighedernes side!

– Børn går for lud og koldt vand, mens deres forældre vakler døddrukne rundt ude af stand til at tage sig af deres mest basale behov.

Sådan beskriver Karen Littauer forholdene for børnene i det Nordgrønlandske samfund Qaanaaq.

– Denne beskrivelse sker ligepræcis nu i Nuuk, Qaqortoq, Narsaq, Tasiilaq osv. Det er et samfundsproblem og ikke kun i Qaanaaq.

– Politikken for spritussalg og vores nuværende restriktioner skal under revision.

– I Nuuk har vi over 25 butikker der sælger spiritus, og vi har spiritus salg i næsten alle spisesteder. I Stockholm med over 1.5 mill. indbyggere er der 23 butikker der sælger spiritus! Vi må nedbringe og systematisere salget og forhøje aldersgrænsen for spiritussalg til 21 år, mener Kim Godtfredsen.

– I dag kan man købe spiritus fra 09.00 til 18.00. Er det godt nok eller skal det ikke ændres? Hvorfor kl. 09.00? og 18.00 med hvilken begrundelse? Hvorfor har værtshuse åben om søndagen fra kl.12.00? De fuldrikker og forældre der fester videre om søndagen til kl. lort, hvad med deres børn der skal i skole om mandagen? LUK spiritussalg om søndagen, mener Kim Godtfredsen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER