Luftfart: Færinger i samarbejde med KLM
Det færøske flyselskab Atlantic Airways har lavet en samarbejdaftale med et af verdens største flyselskaber, KLM.
Aftalen er en såkaldt CodeShare aftale, som betyder, at flere af ruterne hos Atlantic Airways får KLM nummer udover sit eget.
Dermed kan passagerer fra hele verden rejse til Færøerne med KLM, og aftalen sikrer også, at Færøerne er på salgslisten på alle 165 destinationer hos KLM. Det meddeler Atlantic Airways i en pressemeddelse.
- Vi specielt glade i dag, fordi denne banebrydende aftale er et resultat af målbevidst arbejde igennem længere tid. Atlantic Airways vil forsat arbejde med at knytte Færøerne nærmere til omverdenen, og denne aftale er et stort skridt på vejen, siger Jóhanna á Bergi, direktør i Atlantic Airways.
Mere smidighed
Jóhanna á Bergi og direktøren for AirFrance KLM i Danmark og Island, Anita Wagner Feddersen underskrev aftalen, som træder i kraft 24. januar i år.
- Vi er glade for at udvide det gode samarbejde med Atlantic Airways og på den måde styrke vores nordiske netværk. Aftalen vil give vores passagerer mere smidighed, siger Anita Wagner Feddersen.
Travl lufthavn
Der har aldrig været så meget trafik i lufthavnen på Færøerne, Vága Lufthavn som nu. I 2018 satte antallet af passagerer, som rejste via lufthavnen, rekord. 377.813 folk rejste via lufthavnen, og det er en vækst på næsten 11 procentpoint i forhold til 2017.
Væksten har stået på i mange år, og en del af forklaringen er også, at SAS er begyndt at flyve til Færøerne.
Spørgsmålet er, om væksten vil fortsætte med den nye aftale, som Atlantic Airways har lavet med KLM. Udover denne aftale har Atlantic Airways også oprettet en rute til Paris og søgt om tilladelse til at flyve til New York.