LSD florerer i Nuuk

Grønlands Politi opfordrer forældre og omsorgspersoner til at tage en snak med deres børn og unge. Enkelte unge er indlagt med psykotisk tilstand efter indtagelse af LSD.

Der er få tilfælde af indtagelse af LSD i frimærkeform i Nuuk. Politiet opfordrer til, at voksne snakker med børn og unge om farligheden af indtagelse af euforiserende stoffer.

Politiet er blevet opmærksomme på få tilfælde af indførsel og brug af LSD i frimærkeform i Grønland. Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet opfordrer forældre og omsorgspersoner om at tale med deres børn om farligheden af LSD og andre euforiserende stoffer.

Grønlands Politi oplyser at enkelte unge er blevet indlagt på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk i en psykotisk tilstand efter indtagelse af LSD.

Politiet har ikke indikationer på, at anvendelse af rusmidlet LSD er udbredt i Grønland, men kan omvendt ikke udelukke, at flere unge afprøver eller bruger LSD, lyder det.

LSD kan forårsage psykose

- Vi har fornyligt set eksempler på, at unge har indtaget stoffet LSD og er kommet i en psykotisk tilstand, hvor det har været nødvendigt at få dem indlagt på hospitalet, så de kunne få den rette hjælp. Indtagelse af stoffer som LSD kan være livsfarligt, siger vicepolitiinspektør Viggo Johansen.

- Derfor opfordres forældre og omsorgspersoner til at tage en snak med deres børn om farligheden ved at indtage stoffer, siger han.

Viggo Johansen understreger samtidig, at indførsel, besiddelse og videresalg af euforiserende stoffer er ulovligt.

Grønlands Politi oplyser, at LSD kan indtages i frimærkeform og ofte kommer i små firkantede papirstykker, som er dekoreret i farverige figurer, mønstre og/eller med smileys. Derfor beder politiet forældre og omsorgspersoner om at være opmærksom på dette.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS