Lovændringer sikrer yderligere skat til Grønland
Ny lovændring stiller krav om, at virksomheder, der skal udføre arbejde for udenlandske forsvarsmyndigheder skal lade sig registrere som aktie- eller anpartsselskab hjemmehørende i Grønland. Det vil sikre flere skatteindtægter til Grønland fra en Pituffik-servicekontrakt.
Peter Kofoed
Onsdag kl. 14 udløb fristen for at byde på servicekontrakten ved Pituffik (Thule Air Base). Vinderen af buddet bliver annonceret senere på året.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Aftalen kan i princippet løbe fra efteråret 2021 og helt frem til 2034.
Tilbage i 2013 bød Copenhagen Arctic, Per Aarsleff, Greenland Contractors og Excelis Services på servicekontrakten ved Pituffik. Selvom Greenland Contractors havde haft servicekontrakten i 46 år tilfaldt opgaven til alles overraskelse det lille selskab Excelis Services, der viste sig at være et skuffeselskab i Danmark ejet af den amerikanske koncern Vectrus, der servicerer militærbaser over hele verden.
Ændring i landstingslov
I 2020 blev Grønland, USA og Danmark enige om en aftale, der skal sikre, at den fremtidige kontrakt kommer tilbage på grønlandsk-danske hænder. Aftalen er nu fulgt op af en konkret ændring i landstingsloven, der sikrer at den virksomhed, der får opgaven ved Pituffik beskattes i Grønland.
De skattemæssige ændringer fremgår af Nalunaarutit fra 1. december 2021, hvori der dels er en ændring i indkomstskattereglerne, der betyder, at man har pligt til at have skattemæssigt hjemsted i Grønland såfremt at man kan nyde godt af skattemæssige fradrag, fri bil, fri telefon og så videre.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: