Gå til hovedindhold

London Bridge afspærret - flere såret

Scotland Yard bekræfter, at politiet er rykket ud til knivangreb på London Bridge. Flere meldes såret.

Opdateret kl. 12.22, red.

Flere personer meldes såret i forbindelse med et knivangreb på London Bridge fredag eftermiddag.

Broen er blevet afspærret i forbindelse med episoden, skriver flere britiske medier. 

Scotland Yard bekræfter ifølge The Guardian, at politiet er rykket ud til et knivangreb.

- Politiet blev tilkaldt til et knivstikkeri i nærheden af London Bridge klokken 13.58 - (14.58 dansk tid), hedder det i en besked på Twitter. 

I den forbindelse er en formodet gerningsmand blevet tilbageholdt. 

Flere britiske medier har skrevet, at en person er blevet skudt af politiet i forbindelse med episoden. 

Det er dog endnu ikke bekræftet fra officiel side.

Sky News har rapporteret om en eksplosion ved Borough Market. Den melding er siden blevet trukket tilbage. 

Borough Market er dog blevet afspærret, da der har været meldinger om, at den mistænkte også var set der. 

Ambulancetjenesten i London oplyser, at den behandler sagen som en "stor hændelse".

På en videooptagelse fra episoden kan man se, hvordan politiet og civile forsøger at overmande den formodede gerningsmand. 

På videoen kan man også høre det, der lyder som et skydevåben blive affyret. 

Ifølge The Guardian bekræfter kilder, at den mistænkte er blevet ramt af skud fra politiet. 

Avisen skriver samtidig, at flere af de sårede er i kritisk tilstand.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER