Gå til hovedindhold

Lokalsamfund vigtig for et velfungerende børnehjem

Grønlandske børnehjem er typisk placeret i mindre lokalsamfund, og derfor er relationerne mellem børnehjem og det omgivende lokalsamfund afgørende for et velfungerende børnehjem, viser en undersøgelse.

Et forskningsprojekt, der er gennemført af professionshøjskolen UCN og Aalborg Universitet konkluderer, at relationen mellem lokalsamfundet og børnehjemmet er altafgørende for, at børnehjemmet klarer sig godt og gavner børnenes udvikling.

Forskningsprojektet har besøgt i alt fem børnehjem i Grønland og gennemført undersøgelser og interviews med personalet og ledere på børnehjemmene.

Tanja Miller fra professionshøjskolen UCN forklarer, at samspillet mellem institutionen og lokalsamfundet er vigtig for kvaliteten af de ydelser, børnehjemmene kan tilbyde børn.

- Der hvor samarbejdet tilsyneladende er mest velfungerende er det lykkedes parterne at skabe en win-win situation til fordel for både børnehjem og lokalsamfundet, siger hun til Sermitsiaq.AG og nævner børnehjemmet i Uummannaq som et godt eksempel.

Børnehjemmet i Uummannaq samarbejder med flere lokale aktører for derved at integrere børnene i de nye omgivelser.

Udfordringer ved hjemrejse

Nogle af de udfordringer, som tidligere børnehjemsbørn oplever, bliver beskrevet i den netop udgivne bog ”Pædagogik, hverdag og rutiner - 5 grønlandske børnehjem”, som forskerne har skrevet. Blandt andet er det ofte svært for børnehjemsbørn at vende tilbage til deres gamle by, da relationerne kan være anderledes, når de vender tilbage efter flere år.

- Udover at fastholde og etablere den vigtige kontakt til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, er det en hård og barsk overgang fra en velkendt, tryg og struktureret institutions tilværelse, og ud i en omverden, hvor man selv må opsøge, skabe og udvikle de nære sociale relationer, der giver mening til den unges tilværelse, siger Tanja Miller.

Vigtigt med efterværn

Hun understreger, at undersøgelsen er baseret på korte besøg på børnehjemmene i Grønland, og at der derfor er risiko for en generalisering i konklusionerne. Men forskerholdet påpeger, at et velfungerende sikkerhedsnet til unge efter endt institutionsliv er vigtig for, at de nu voksne børnehjemsbørn kan fungere i samfundet.

- Der er behov for en bred styrkelse af det grønlandske efterværn, herunder at påse, at grønlandske unge med en børnehjemsbaggrund faktisk tilegner sig en nødvendige uddannelse, men også at de får støtte til at etablere trygge og meningsfulde sociale rammer om deres tilværelse som ung voksen.

Samtidig vil et tættere samarbejde mellem folkeskole og børnehjem gavne børnenes muligheder til at kunne klare sig godt i uddannelsessystemet som unge.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER