Gå til hovedindhold

Løsrivelse fra Danmark har en pris

Er man informeret om de økonomiske konsekvenser ved selvstændighed, er man mere tilbøjelig til at ville stemme imod et selvstændigt Grønland. Det viser en ny undersøgelse.

Information om den økonomiske afhængighed til Danmark påvirker folks holdning til, hvordan de vil forholde sig til selvstændighed. Det viser en ny undersøgelse udarbejdet på baggrund af interviews med flere end 600 borgere fordelt på fra 13 forskellige byer og bygder.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

– Når der ikke er givet nogen information, før man svarer på, hvordan man vil stemme til en folkeafstemning om selvstændighed, så er der en majoritet, der vil stemme for selvstændighed. Er der derimod givet information om de økonomiske afhængigheder til Danmark, så er der en majoritet, der vil stemme imod selvstændighed. Med andre ord, så får information om økonomi flere til at stemme imod selvstændighed, fortæller ph.d.-studerende Gustav Agneman fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Nej til selvstændighed

Af undersøgelsen kan man læse, at 40 procent umiddelbart svarer ja på spørgsmålet om, hvorvidt Grønland skal forlade Rigsfællesskabet, hvis der er folkeafstemning i dag. 30 procent svarer nej, 20 procent ved ikke, og endelig er der 10 procent, der ikke vil stemme. Den procentfordeling ændrer sig dog markant, hvis der forud for spørgsmålet er givet information om de økonomiske afhængigheder. I så fald svarer et flertal; nemlig 43 procent nej til selvstændighed, mens 36 procent svarer ja. 15 procent svarer ved ikke, mens 6 procent fortsat ikke ønsker at stemme.

Dataindsamlingen er foregået i et samarbejde mellem Københavns Universitet under vejledning af professorerne Minik Rosing og David Dreyer Lassen og Ilisimatusarfik. Sammen med fire forskningsassistenter fra Ilisimatusarfik opsøgte og interviewede Gustav Agneman og Kelton Ray Minors fra Social Data Science 648 voksne i 13 forskellige byer og bygder fra nord til syd i Grønland.

Læs hele artiklen i Sermitsiaq – få adgang til avisen herunder: 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER