Løftet pegefinger fra Grønlandsbanken

Grønlandsbankens bestyrelsesformand, Gunnar Í Liða, lagde vægt på to forhold i sin beretning på bankens generalforsamling onsdag, når det gjaldt Grønlands økonomi.

Lige nu går det bedre, end det har gjort de seneste år. Men fra og med 2017 ser det mere usikkert ud.

Efter en mærkbar tilbagegang i den grønlandske økonomi i årene 2012-2014 er der således sket en normalisering af væksten i 2015. Og Grønlandsbanken venter yderligere vækst i bruttonationalproduktet i år på op imod 2,5 procent. Derefter er det lidt mere usikkert, hvad der kommer til at ske.

Læs: Grønlandsbanken fik plus på over 100 millioner kroner

Fremgang
På plussiden hæftede bestyrelsesformanden sig ved, at der både har været fremgang for fiskerierhvervet og turismebranchen, lige som det igen går bedre for bygge- og anlægsbranchen end tidligere.

- 2015 blev endnu et godt år for fiskeriet med store overskud i de største selskaber. Og samtidig kan man se, at også jollefiskerne i hellefiskeriet har meget høje indtægter. Høje priser på de væsentligste arter og faldende oliepriser bidrager positivt, mens specielt reduktionen af rejekvoten ved Vestgrønland og et skuffende makrelfiskeri bidrager negativt til økonomien, påpegede Gunnar Í Liða, der dog samtidig understregede det positive i, at Naalakkersuisut i 2016 har sat den vestgrønlandske rejekvote op fra 73.000 tons til 85.000 tons på baggrund af den biologiske rådgivning.

Bedre planlægning
Når det gælder bygge- og anlægsområdet pegede formanden på, at udviklingen i branchen i høj grad er bestemt af politikerne. Fra 2012 til 2014 faldt byggeriet med 45 procent, og beskæftigelsen i branchen faldt med 27 procent - hvilket svarer til 580 stillinger.

I 2014 satte Naalakkersuisut ekstraordinære renoverings- og anlægsopgaver i gang for 174 millioner kroner. Og i 2015 er en række større anlægsprojekter gået i gang. Nu er der derfor igen stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Men de tidligere ansatte vender ikke nødvendigvis tilbage, da de kan have fundet andet arbejde i mellemtiden.

- Derfor kan de mange nye jobs risikere, at gå til importeret arbejdskraft, eller det presser byggepriserne op. Og dermed er der allerede pres på arbejdsmarkedet, sagde Gunnar Í Liða, der efterlyste bedre planlægning på området.

Eftersyn
Formanden pegede endvidere på det positive i, at der kommer gang i True North Gems' rubinmine i år, og at det går fremad for Anorthosit-mineprojektet ved Kangerlussuaq. De to projekter kan alt i alt betyde op imod 130 lokale arbejdspladser.

Men skal Grønland for alvor blive til en minenation er det afgørende, at landet kan tilbyde konkurrencedygtige rammer.

- Skal vi driste os til et forsigtigt ønske på dette område, så er det, at den stilstand, der er i råstofindustrien lige nu, bliver udnyttet til at gennemgå Grønlands rammer kritisk. Råstofpriserne skal nok stige igen, og så gælder det om, at investeringerne kommer her til landet. Jeg vil i hvert fald tillade mig at gætte på, at mange andre lande lige nu er godt i gang med at skærpe konkurrencedygtigheden, så man er forberedt, når det næste opsving kommer. Grønland må ikke komme bagerst i køen, når der skal tiltrækkes investorer, pointerede Gunnar Í Liða.

- Kigger man på den sidste opturs-cyklus, så er det vel, hånden på hjertet, for lidt vi har fået ud af det. Grønland har råstofferne. Men de har kun værdi for landet, hvis de bliver trukket op af fjeldet og skaber økonomi og aktivitet, tilføjede han.

Udvand ikke reformerne
Gunnar Í Liða roste desuden politikerne for at tage hul på en række økonomiske reformer, lige som der er udsigt til tiltag på bolig- og pensionsområdet.

- En lille advarsel skal der dog lyde herfra. For det første er det væsentligt, at reformtiltagene ikke udvandes i Inatsisartut og dermed ikke får tilstrækkelig effekt på den økonomiske bæredygtighed. For det andet er det vigtigt at fortsætte med reformerne, selvom den fremgang, der er i økonomien i 2015 og 2016, umiddelbart letter presset på landskassen. Det er nu, at reformerne skal besluttes og ikke først, når problemerne har vokset sig større, sagde formanden.

Læs: Anders Brøns styrker sin position i Grønlandsbanken