Livsfarligt byggerod

Det er livsfarligt at opholde sig i Qinngorput i stormvejr. Nuukbydelen er nemlig plaget af massivt byggerod og byggematerialer flyver rundt omkring, når det blæser. Senest er det gået ud over to børnefamilier.

Byggerod i Qinngorput, gør det livsfarligt at begive sig ud under stormvejr.
Her peger Niels Pedersen på den pæl, der under stormen torsdag, gennemborede en af familielejlighedens værelser.
Niels Pedersen og hans underbo Tanja Andreassen. Flyvske byggematerialer udenfor deres bygningskompleks, skaber stor utryghed i deres familier.
Pælen bliver først fjernet, når uvejret i Nuuk er ovre. Pælen røg direkte ind i familien Pedersens lejlighed, torsdag morgen ved seks tiden.
Niels Pedersen og hans underbo Tanja Andreassen. Flyvske byggematerialer udenfor deres bygningskompleks, skaber stor utryghed i deres familier. Pælen bliver først fjernet, når uvejret i Nuuk er ovre. Pælen røg direkte ind i familien Pedersens lejlighed, torsdag morgen ved seks tiden. Byggerod i Qinngorput, gør det livsfarligt at begive sig ud under stormvejr. Her peger Niels Pedersen på den pæl, der under stormen torsdag, gennemborede en af familielejlighedens værelser. Niels Pedersen og hans underbo Tanja Andreassen. Flyvske byggematerialer udenfor deres bygningskompleks, skaber stor utryghed i deres familier. Pælen bliver først fjernet, når uvejret i Nuuk er ovre. Pælen røg direkte ind i familien Pedersens lejlighed, torsdag morgen ved seks tiden. Byggerod i Qinngorput, gør det livsfarligt at begive sig ud under stormvejr. Her peger Niels Pedersen på den pæl, der under stormen torsdag, gennemborede en af familielejlighedens værelser.

Byggematerialer ligger og flyder rundt omkring i Qinngorput. Det har store konsekvenser for de familier der bor der.

De seneste ofre for flyvske byggematerialer er familien Pedersen, der bor i en lejlighed i Pupik. Familien står chokeret tilbage, efter at en pæl borede sig ind i en af lejlighedens værelser torsdag morgen.

– Der lød et kæmpe brag, som et riffelskud eller en bombe der gik af. Vi var samlet i stuen, fordi det blæste så meget og jeg bliver ved med at tænke på, hvad der ville være sket, hvis pælen havde ramt stuevinduet. Det var chokerende, og det er ikke betryggende for mine børn, siger Niels Pedersen.

Under stormen blev naboens bil smadret, ramt af et stillads.

– Bilen var lige blevet færdiglakeret, fordi den for to måneder siden også var blevet ramt af byggematerialer, siger Tanja Andreassen og ærgrer sig.

Tanja Andreassen bor sammen med sin mand og deres fire børn. Tanken om hvad der ville være sket, hvis det flyvske stillads havde ramt bilen på et senere tidspunkt, er ubehagelig.

– Den bildør som børnene plejer at benytte, blev ramt. Jeg er glad for, at det ikke skete tre timer efter, for så ville børnene måske være blevet ramt, siger Tanja Andreassen.

Niels Pedersen kan ikke forstå, hvorfor der skal ligge byggematerialer og flyde i Qinngorput.

– Håndværkerne plejer at forlade byggepladsen uden at have fastspændt deres ting. Det kan jeg ikke forstå, for jeg plejer selv at sørge for at tingene er i orden, før jeg forlader min arbejdsplads, siger familiefar og pedel Niels Pedersen.

Powered by Labrador CMS