Den lille spiller i valgene er klar
Lad være med at brokke dig over en gammeldags kirke. Gør noget. Stil op til menighedsrådsvalget, lyder det fra den nyindsatte biskop, Paneeraq Siegstad Munk.
Et kæmpe stort inatsisartutvalg, et stort kommunalvalg, et mindre bygdebestyrelsesvalg og så er der, som rosinen i pølseenden, menighedsrådsvalget.
- Heldigvis for os, kan man sige, besluttede Inatsisartut sent, at der skulle afholdes valg, så vi havde haft tid og havde forberedt os, siden januar på menighedsrådsvalget, siger biskop Paneeraq Siegstad Munk til avisen AG.
I år tager bispeembedet det store arsenal i brug og har tilkaldt alle provster til Nuuk, så de kan hjælpe til ved valget, fordi der er blevet færre og færre medlemmer til menighedsrådene de senere år. Og Paneeraq vil gerne slå et slag for, hvor vigtigt det er med menighedsråd i de enkelte byer og bygder. Det er menighedsrådet, der sammen med præsten og kateketen, udgør folkekirkens lokale ledelse og ansvaret for det kirkelige liv.
Kedelig og gammeldags
- De unge snakker om, at kirken er for kedelig og gammeldags, det kan de gøre noget ved, hvis de stiller op til menighedsrådsvalget, siger Paneeraq Siegstad Munk.
Hun tager Arsuk som et eksempel. Der er ikke et menighedsråd, så kateketen står alene med al arbejdet. Det kan resultere i styring fra oven.
- Hvis en kateket eller præst har for meget at lave, så kan det i sidste ende være mig, som biskop, der tager en endelig beslutning, som da kirken for eksempel fyldte år. Det var mig, der besluttede, hvordan det skulle fejres, siger hun til AG.
Og det er alt andet lige, bedre at lave en dag for borgere af borgere, der rent faktisk bor i byen, lader Paneeraq Siegstad Munk forstå.
- Folkekirken er en del af den demokratiske proces, hvor man kan få en indflydelse på kirken og troen.
Læs hele artiklen i avisen AG. Køb avisen her: