Lille fisk kan true isbjørnen
Bestanden af polartorsken, som er sælers yndlingsspise kan blive mindre den nærmeste fremtid på grund af klimaforandringer. En forsker undersøger fiskens vigtighed i det arktiske økosystem.
En lille fisk på op til 35 centimeter kan være indirekte afgørende for en 450 kilos isbjørns overlevelse.
Narhvaler, hvidhvaler og ringsæler er stærkt afhængige af polartorsken for at få den mængde energi og fedt, der er nødvendig for at overleve i de kolde arktiske farvande. Og da isbjørnens føde hovedsageligt er ringsælger, er isbjørnen også indirekte afhængige af polartorskens eksistens i Arktis.
Det skriver naturinstituttets forsker, Caroline Bouchard på videnskab.dk’s Forskerzone, hvor hun har udgivet en artikel om den populære, arktiske torsk.
Nøgleart i Arktis
Overfor Sermitsiaq.AG forklarer, Caroline Bouchard, at hun vil undersøge om arter som ringsæler kan tilpasse sig andet primær føde, hvis bestanden af deres yndlingsspise bliver mindre.
- Fisken er den primære føde for mange dyr, og med klimaændringerne kan vi forvente, at bestanden af polartorsken kan blive mindre i nogle områder. Derfor er det også nødvendigt at forstå, om de arter der primært spiser polartorsken kan tilpasse sig og begynde at spise andre arter, siger Caroline Bouchard.
Hun forklarer, at der er lidt forskning på området, der tyder på, at nogle dyrearter kan tilpasse sig og spise andre fiskearter end den populære fisk.
Hvor varmt må det blive
Caroline Bouchard forklarer, at forskningen vil have fokus på polartorskens rogn og larver, da disses overlevelse i de arktiske farvande vil have afgørende betydning for bestandens størrelse.
- Jeg forsker i polartorskens tidlige stadier af liv, det vil sige rogn og larvers tilstand. Vi ved at disse er meget følsommer overfor klimatiske ændringer. Rogn kan overleve ved max tre grader, mens larverne kan overleve ved max fem grader, siger hun og fortsætter:
- Mens fiskene, der kan overleve ved max ti grader, kan flytte sig når havet bliver varmt nok, så har rogn og larver ikke samme mulighed. Derfor er det meget vigtigt at undersøge disses tilstand, siger hun.
Hun oplyser, at lokalbefolkningen i Qaanaaq, Uummannaq og Ittoqqortoormiit skal inddrages i forskningen.