Ligestillingsråd: Grønland mangler klageadgang

Grønland mangler et sted, hvor borgere kan gå hen med klager, hvis de oplever forskelsbehandling.

Ligestillingsrådet mener, at en klageadgang vil gøre gavn for samfundet, da ligestillingsområdet i landet stadig har flere udfordringer. Dette bør etableres gennem ny lovigivning, lyder opfordringen.

Forskelsbehandling begrundet i race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, alder, handicap, formueforhold, fødsel eller anden stilling kan være nogle af de problematikker, som Grønland bør have fokus på at eliminere, mener Inge Olsvig Brandt.

- Vi oplever, at Grønland er langt bagud i forhold til andre Nordiske lande, når det kommer til ligestilling mellem mennesker, siger Inge Olsvig Brandt, der er sekretariatsleder i Ligestillingsrådet.

- Klageadgang i forbindelse med forskelsbehandling vil være nyttig, så problematikkerne kan italesættes bedre og på den måde sætte gang i hjulene i ligestillingsarbejdet, mener hun.

Ligestillingsrådet holder årlige møder med Nordiske landes ligestillingsorganer, og sekretariatslederen mener, at Grønland er omkring 20 år bagud med arbejdet på ligestillingsområdet i forhold til andre nordiske lande.

Forskelsbehandling trives

Blandt udfordringer, som Ligestillingsrådet kender til i dagens Grønland er lønforskel mellem mænd og kvinder, forskelsbehandling på baggrund af udseende og fødested og splid på grund af politisk overbevisning.

- Og folk, der oplever forskelsbehandling har ikke mulighed for at få hjælp, da der ikke er nogen klageadgang. For at komme tættere på ligestilling, så bør vi italesætte problematikkerne mere, siger Inge Olsvig Brandt.

Ligestillingsrådet er i gang med et større projekt omkring ligeværdighed med dialogspil. Spillet skal sætte svære spørgsmål omkring ligestilling og holdninger i fokus, så befolkningen kan få bedre forståelse for mangfoldigheden og forskellighederne.

Politisk vilje ønskes

Ligestillingsarbejdet er meget afhængige af politisk fokus og vilje, forklarer formand for Ligestillingsrådet, Kathrine Bødker.

- Vi tiltræder mange konventioner, og det lyder rigtig flot på papiret, men når bevillingerne så ikke følger efter, hvis man ikke får bevilling til akademiske medarbejdere i det respektive råd og talsmandsinstitutioner, så ender vi blot kun at snakke om at vi bør opnå ligestilling, siger Kathrine Bødker.

Ligestillingsrådet skal holde møde med den nye Naalakkersuisoq for ligestilling, Naaja Nathanielsen i starten af juni, hvor projekter og visioner skal uddybes.