Ligestilling mellem prinser og prinsesser

Kun hver femte valgte at gå til stemmeboksen i Nuuk for at stemme om ændring af tronfølgeloven.

Så skal der tælles stemmesedler i Inussivik Hallen. Foto: Jørgen Chemnitz.

Det blev egentlig til et ja, men isoleret set, sagde Nuuk nej til ændring af tronfølgeloven.

Det sidste sker, fordi stemmedeltagelsen ved folkeafstemningen søndag var alt for lav. Valgloven siger nemlig, at mindst 40 procent af de stemmeberettigede skal stemme ja til forslaget.

Hvis man ser bort fra den detalje, fordi Grønlands stemmer ryger med i den samlede stemmetælling i hele Rigsfællesskabet, så valgte hver femte i Nuuk af gå til stemmeboksen i dag. Dog i et trægt tempo. De valgtilforordnede i Inussivik-Hallen oplyser til Sermitsiaq.gl, at stemmeprocenten klokken 12 var på 2,27 procent, hvilket svarer til 263 stemmer. Klokken 19.00 var den på 18,35 procent, eller 2.135 afgivne stemmer ud af i alt 11.327 stemmeberettigede.

2.277 stemte ja.

181 stemte nej.

66 stemte blankt.

18 afleverede en stemmeseddel, der blev erklæret ugyldig.

I alt stemte 2.541 i Nuuk.

Powered by Labrador CMS