Lida Skifte stopper som chef i topjob

Lida Skifte Lennert, der de sidste fem år har været chef for den grønlandske repræsentation i Danmark, forlader den diplomatiske topstilling, når hendes åremålsansættelse udløber om kort tid.

Lida Skifte Lennert stopper som chef for den grønlandske repræsentation i Danmark.
Offentliggjort

Lida Skifte Lennert har mulighed for at genansøge stillingen. Men det ser ikke ud til at blive tilfældet.

På de sociale medier fremhæver Lida Skifte Lennert i et opslag stillingens spændende opgaver, det høje fagligt niveau, følesen af at kunne gøre en forskel og slutter reklamen med ordene:

- Jeg ved nok et og andet om det, eftersom det har været mit privilegie at have det arbejde de seneste fem år.

Turbulent periode

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra cand. jur. Lida Skifte Lennert, der var leder af Den Grønlandske Repræsentation i Bruxelles i otte år, inden hun overtog stillingen i Danmark. I øvrigt efter en turbulent periode på repræsentationen i København.

Egentlig var der fundet en leder, men der var ikke enighed i ansættelsesudvalget. Der blev rejst voldsom kritik af udnævnelsen, fordi kandidaten ikke levede op til kravene i selvstyrets egen stillingsannonce. Heriblandt at man skulle have mindst tre-fem års ledelseserfaring og mere end fem års erfaring med politiske beslutningsprocesser. Kritikken førte til, at kandidaten trak sig.

Powered by Labrador CMS