Legendarisk konebådsekspedition genfortalt

John Lynge har gendigtet og genfortalt Gustav Holms konebådsekspedition til østkysten på moderne grønlandsk.

Omslaget til Tunumut ilisimasassarsiorneq 1883/85.
Udgivelsen blev markeret af forlaget Dacapo Publishing med en reception på Nuuk Kunstmuseum, hvor forfatteren John Lynge signerede sine bøger.
Omslaget til Tunumut ilisimasassarsiorneq 1883/85. Udgivelsen blev markeret af forlaget Dacapo Publishing med en reception på Nuuk Kunstmuseum, hvor forfatteren John Lynge signerede sine bøger. Omslaget til Tunumut ilisimasassarsiorneq 1883/85. Udgivelsen blev markeret af forlaget Dacapo Publishing med en reception på Nuuk Kunstmuseum, hvor forfatteren John Lynge signerede sine bøger. Omslaget til Tunumut ilisimasassarsiorneq 1883/85. Udgivelsen blev markeret af forlaget Dacapo Publishing med en reception på Nuuk Kunstmuseum, hvor forfatteren John Lynge signerede sine bøger.

- Som barn hørte jeg meget om det man kaldte Tunu.

Således indleder journalist John Lynge sin beretning, Tunumut ilisimasassarsiorneq 1883/85.

Det er en bogudgivelse og genfortælling af Gustav Holms Konebådsekspedition 1883/85. Bogen udkom i tirsdags, og det det er nu for første gang muligt at læse den spændende historie på grønlandsk

- I 1940-erne sendte min mor hvert efterår legetøj til Ammassalik, hvor en person ved navn Aqqaluk skulle sælge det op til jul. Dette skete når skonnerterne om efteråret fragtede det sidste gods til Ammassalik for vinteren. Der gik mange år før jeg i 1959 kom til at overvintre i Ammassalik. På vejen dertil med passagerskibet Tikeraaq, kredsede mine tanker om en gammel bog fra 1887, Den Danske Konebaads-expedition til Grønlands Østkyst af Gustav Holm og Thomas V. Garde. Den bog bad min far mig om at læse, da jeg skulle lære det danske sprog. I mit voksne liv har jeg efter genlæsninger af bogen, tit tænkt på at jeg ville oversætte den til grønlandsk, så andre kunne få glæde af at læse den. Da jeg endelig gik i gang, fandt jeg ud af, at det sprog, der var brugt i bogen, var meget vanskeligt at oversætte. Men så fik jeg den idé at genfortælle bogen, hvilket jeg nu har gjort. Det er mit håb at jeg med denne fortælling kan være med til at udbrede kendskabet til livet i Østgrønland før den moderne tid, beretter John Lynge

Konebådsekspeditionen til Grønlands Østkyst strakte sig over årene 1883-85. Den udgik fra Nanortalik i juli 1883 under ledelse af kaptajn i Marinen, Gustav Holm og søofficer og næstkommanderende Vilhelm Garde.

Ekspeditionen rejste mange hundrede kilometer mod nord i 4 konebåde, ledsaget af syv mænd i kajak. Der var i alt 36 deltagere, hvoraf hovedparten var grønlandske kvinder og mænd fra Nanortalik-distriktet. De nåede Ammassalik i september 1884, hvor de indrettede en lejr.

Derefter fortsatte de op langs kysten til Erik den Rødes Ø og returnerede til Ammassalik, hvor de overvintrede. Datiden var af den opfattelse, at nordboernes Østerbygd skulle findes på Grønlands Østkyst, en opfattelse også Hans Egede havde i 1700-tallet. Det skulle senere vise sig, at både Østerbygden og Vesterbygden skulle findes på vestkysten; Østerbygden omkring Julianehåbsbugten og ved Ivittuut, og Vesterbygden i Godthåbsfjorden.

Vinteren blev anvendt til bl.a. etnografiske studier af den lokale befolkning på ca. 400 eskimoer, der aldrig tidligere havde set europæere. I sommeren 1885 vendte ekspeditionen tilbage til Nanortalik.

Ekspeditionens resultater bestod i opmåling af den berejste kyst, omfattende botaniske, geologiske og meteorologiske studier og hjembringelse af et betydeligt etnografisk materiale. En konsekvens af Konebådsekspeditionen blev anlæggelsen af en handels- og missionsstation i Ammassalik ti år senere i 1894.

Powered by Labrador CMS