Ledighed på vej mod ny bund
Under 1.200 personer blev registreret som arbejdssøgende i juli.
I juli måned 2022 blev 1.143 personer registreret som arbejdssøgende. Dette er et samlet fald på 156 arbejdssøgende personer i forhold til samme måned året før, skriver Grønlands Statistik.
Dermed fortsætter tendensen, der har varet ved gennem flere år - nemlig at færre og færre står uden job.
Nedenstående graf fra statistikkontoret viser udviklingen gennem de seneste to år. Som det fremgår, er der store sæsonudsving i antallet af arbejdssøgende, og det er typisk i august og september, at færrest registreres som arbejdssøgende.
I en måned tælles en person som arbejdssøgende, uanset om personen har været registeret som arbejdssøgende i hele måneden eller kun en enkelt dag, forklarer Grønlands Statistik, og herunder kan du se, hvor mange arbejdssøgende, der er blevet registreret i de enkelte distrikter:
m