Leder: Røveri ved højlys dag
Det største svindelnummer i hjemmestyrets nyere historie er de seneste uger blevet optrevlet af vor gode gamle konkurrent Atuagagdliutit. Godt arbejde.Værdier til millioner foræres væk til nogle få heldige, som har været det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Hjemmestyrets boliger er blevet solgt til priser, der er uforskammet lave. Vurderingen siger under halvdelen af markedsværdien.
Samtidig får de nye ejere rente- og afdragsfrie lån på 40 procent af købsprisen i 20 år. Finansieret af hjemmestyret.
Vi støtter fuldt ud den privatisering, der de seneste 15-20 år er sket på boligmarkedet. Den kommer alle til gode og giver økonomisk vækst i samfundet.
Vi støtter politikken fra lejer til ejer, når reglerne kommer alle til gode.
Det, vi forarges over, er særregler, som kommer nogle få til gode. Og som tilfældigvis favoriserer de selv samme, som står bag reglerne. Nemlig embedsmænd og politikere i hjemmestyresystemet.
De har fået millioner forærende, som de kan realisere i løbet af få år. Hvis de ikke selv kan bruge boligen, kan de leje den ud, indtil de må sælge den med fed fortjeneste.
Vi karakteriserer det som embedsmisbrug. Magtmisbrug. Et røveri ved højlys dag, som hele samfundet bør gøre oprør imod. Nogle få mennesker får mellem en og to millioner kroner forærende; penge som de med de nuværende konjunkturpant kan hæve om ti år. En dejlig skattefri opsparing.
Nu ændres reglerne ganske vist, men inden de er ændret, er de blevet groft udnyttet af dem, som har haft insider-viden, og som har kunnet udnytte systemet til egen fordel. Det er lige så utiltalende, som insider-viden i forbindelse med aktiehandel, og som man kan blive straffet for.
Samtidig ændres reglerne, så de forgylder dem, der har udnyttet reglerne, endnu mere. Den såkaldte konjunkturpant nedsættes fra ti til fem år. Man kan altså få sine værdi udbetalt tidligere.
Godt gået embedsmænd og politikere i det offentlige system. Sådan forgylder man sig selv. Hvis det ikke var fordi, der er regler for det, ville vi kalde det kriminelt. I hvert fald moralsk kriminelt.
Og det er på et tidspunkt i hjemmestyrets historie, hvor alle andre får besked om at spare, og hvor der er brug for mange penge til uddannelse, sundhed og gode trafikforhold.
Bortset fra de her få personer, som kan udnytte og misbruge, at de har fået tildelt en hjemmestyrebolig, må alle andre betale meget høje priser for en bolig.
Selv studerende, som bor på kollegier, synes det er forargeligt, at direktører kan forære sig selv en bolig, som de kun skal betale 2.000 for om måneden. Penge der går til opsparing.
Der er ikke en af de pågældende embedsmænd eller politikere, der vil hjælpe studerende til lavere husleje.
Eller hvad med pensionisterne og andre lavtlønnede, som har svært ved at betale huslejen.
Embedsmænd og politikere er henholdsvis ansat og valgt til at være samfundets tjenere og til at styre dette samfund retfærdigt til alles bedste. I stedet oplever vi nu, at de sidder og forgylder sig selv.
Det er pinligt og i tråd med, hvad magthavere gør i lande, som vi nødigt vil sammenlignes med.
I 2004 meddelte Finansudvalget, »at salget af attraktive en-familie-huse til langt under markedsprisen politisk og økonomisk er stærkt utilfredsstillende, hvorfor denne praksis hurtigst muligt bør ophøre.«
Men landsstyret, der er valgt af Landstinget, hørte ikke efter, og den sidste chefbolig blev solgt i december 2006.
Men er det ikke en sag for skattevæsenet? Bør gaver i denne størrelsesorden ikke beskattes?
Og så vil vi opfordre ombudsmanden til at undersøge, om der her er tale om embedsmisbrug og magtmisbrug.