Ledelseskonsulenter: Som samfund skal vi ikke acceptere sexchikane
Sexchikane er en del af en mandekultur, som de fleste moderne organisationer og samfund længe har prøvet at bekæmpe. Det er et skridt tilbage, når Partii Naleraq ikke vil forholde sig til det etiske aspekt af sagen, mener konsulenter.
Når Partii Naleraq ansætter Mikael Petersen i en højtstående administrativ stilling så kort tid efter, at han måtte forlade en lignende post i Siumut, kommer de til at sende et signal om accept af hans adfærd. Det mener ledelses- og organisationskonsulenterne Heidi og Jakob Lindholm.
De mener, at signalet forstærkes af, at partiet kun vil forholde sig til det juridiske, altså at Mikael Petersen ikke er dømt for noget kriminelt.
- Selvom sexchikane måske ikke er kriminelt i lovens forstand, er det alvorlige krænkelser, der er beskrevet. Mikael Petersen har selv indrømmet grænseoverskridelserne. Han har udtrykt overraskelse over, at kvinderne følte sig krænket, lyder det fra konsulenterne.
Det vidner ifølge konsulenterne om, at der har eksisteret en norm eller et uskrevet regelsæt om, at at den adfærd var acceptabel.
- Adfærden er et eksempel på en mandekultur, som de fleste moderne organisationer og samfund længe har prøvet at bekæmpe, siger Jacob Lindholm.
Det handler om værdier og etik
Hos Partii Naleraq har man været meget klar i spyttet omkring sexchikane. Blandt andet har partiet opdateret sin personalehåndbog, hvor der er flere afsnit om, hvad sexchikane er, og hvad det kan have af konsekvenser for den krænkede.
Men i forhold til Mikael Petersens ansættelse, så handler det om, at han ikke er dømt eller anklaget for noget kriminelt, lyder det fra partitoppen.
Og det er lige netop der, problemet ligger, mener ledelseskonsulent Heidi Lindholm.
- Når Partii Naleraq ikke vil forholde sig etisk og værdimæssigt i denne sag, sender partiet signaler om, at de prioriterer andre værdier og normer. Det kan hæmme ofre i at sige fra overfor sexchikane, hvilket er problematisk. De sidste 10-15 år er vi ellers begyndt at tale mere åbent om seksuelt grænseoverskridende adfærd, siger Heidi Lindholm.
Føler sig overset
For en af de ti kvinder bag anklagerne om sexchikane er det uforståeligt, at Mikael Petersen har fået et nyt prestigefyldt job allerede.
- Der kører en masse tanker og følelser rundt indeni mig lige nu. Den nyhed er for mange af os som at åbne et sår, siger Mari Laursen til Sermitsiaq.AG
Hun er i vildrede over, hvordan den mand som, hun mener, har krænket hende, bliver accepteret i et nyt parti.
- Jeg kan ikke lade være med at tænke: Er vores oplevelser ikke taget seriøst? Er det så let at kigge den anden vej for krænkerens velbefindende? Er vi da stadig ikke ligeværdige mennesker på trods vores medfødte køn? Siger Mari Laursen.
Hun sidder tilbage med en følelse af afmagt.
- Vi er frustrerede og skuffede over det budskab, Partii Naleraq sender med ansættelsen af Mikael Petersen. Man bliver rent ud sagt modløs for ligestillingens status her i vores elskede land. Vi åbnede op og delte alle vores ubehagelige oplevelser, hvilket krævede rigtigt meget af os følelsesmæssigt. Nu er det som om, Parti Naleraq ikke engang validerer det som relevant, siger Mari Laursen.
Skal ikke ekskluderes
Heidi og Jacob Lindholm understreger, at man ikke skal ekskluderes fra samfundet, fordi man er blevet anklaget for sexchikane.
- Selvfølgelig skal man fortsat kunne leve og arbejde i Grønland, men lige netop i en så fremtrædende stilling, hvor der samtidig sendes værdipolitiske signaler til hele samfundet, mener vi, at det kan være skadeligt for vores lands udvikling, siger de.
Der er nemlig et ansvar både overfor de krænkede og overfor alle de mænd, som godt kender spillereglerne, lyder det fra Jacob Lindholm.
- Som mand er der et særligt ansvar for at sige fra over for sexchikane. For det første, fordi det er uacceptabelt. For det andet kan det desværre dæmoniserer mænd generelt, hvis mænd benægter dette problem, siger han.