Lavine: Familier indkvarteret på hotel

Kommunen opfordrer fortsat til at man ikke færdes i det område i Qaqortoq, der i går blev ramt af et sneskred

Tre familier blev i går indkvarteret på hotellet i Qaqortoq efter at et sneskred i går omkring klokken 17.20 ramte deres huse. Det skriver Kommune Kujalleq i en pressemeddelelse.

En eller to biler er skadet og er blevet væltet rundt. Ingen kom til skade.

Kommunen opfordrer til ikke at færdes områderne ved Hastrupvej og Peter Høegsvej, da der er risiko for yderligere sneskred.

Beredskabet vil her til morgen, når det bliver lyst, vurderer den tilbageblivende sne på fjeldet. Herefter vil det blive afgjort om de tre evakuerede familier kan vende tilbage.

I går aftes blev der straks sendt tre sneryddere af sted for at fjerne snedyngerne så man kunne komme op til husene.

Powered by Labrador CMS