Lars Løkke: Vi skal samarbejde mere

- Vi skal have fælles politisk ejerskab til en samlet strategi, hvor vi kan gøre noget godt for hinanden, fastslog Venstre-formanden i Nuuk

Lars Løkke Rasmussen opfordrede lørdag aften til et tættere samarbejde mellem Danmark og Grønland om den nye råstofudvikling, Grønland står overfor. Foto: Leiff Josefsen
- Vi bør have en fælles vision for rigsfællesskabets fremtid, og jeg er overbevist om, at vi kan hjælpe hinanden i stedet for at arbejde i hver sin retning, sagde Lars Løkke Rasmussen. Foto: Leiff Josefsen
- I mine øjne bør det være en fælles grønlandsk-dansk mærkesag, at gribe de nye muligheder, understregede Lars Løkke Rasmussen. Foto. Leiff Josefsen
- Jeg frygter fra min udkikspost i oppositionen, at vi risikerer at blive grebet af det, vi kan kalde respektfuldhedens passivitet. Foto: Leiff Josefsen
Lars Løkke: - Efter valget i Grønland, som jeg ikke kan blande mig i, og dannelsen af en koalition, som jeg heller ikke kan blande mig i, og en lidt uklarhed om den fremtidige strategi, som jeg heller ikke kan blande mig i, så mener jeg, at vi har brug for en bredere funderet grønlandsk-dansk strategisk diskussion om hvor vi skal hen. Foto: Leiff Josefsen
- I mine øjne bør det være en fælles grønlandsk-dansk mærkesag, at gribe de nye muligheder, understregede Lars Løkke Rasmussen. Foto. Leiff Josefsen Leiff Josefsen - Jeg frygter fra min udkikspost i oppositionen, at vi risikerer at blive grebet af det, vi kan kalde respektfuldhedens passivitet. Foto: Leiff Josefsen Lars Løkke: - Efter valget i Grønland, som jeg ikke kan blande mig i, og dannelsen af en koalition, som jeg heller ikke kan blande mig i, og en lidt uklarhed om den fremtidige strategi, som jeg heller ikke kan blande mig i, så mener jeg, at vi har brug for en bredere funderet grønlandsk-dansk strategisk diskussion om hvor vi skal hen. Foto: Leiff Josefsen Lars Løkke Rasmussen opfordrede lørdag aften til et tættere samarbejde mellem Danmark og Grønland om den nye råstofudvikling, Grønland står overfor. Foto: Leiff Josefsen - Vi bør have en fælles vision for rigsfællesskabets fremtid, og jeg er overbevist om, at vi kan hjælpe hinanden i stedet for at arbejde i hver sin retning, sagde Lars Løkke Rasmussen. Foto: Leiff Josefsen - I mine øjne bør det være en fælles grønlandsk-dansk mærkesag, at gribe de nye muligheder, understregede Lars Løkke Rasmussen. Foto. Leiff Josefsen Leiff Josefsen - Jeg frygter fra min udkikspost i oppositionen, at vi risikerer at blive grebet af det, vi kan kalde respektfuldhedens passivitet. Foto: Leiff Josefsen Lars Løkke: - Efter valget i Grønland, som jeg ikke kan blande mig i, og dannelsen af en koalition, som jeg heller ikke kan blande mig i, og en lidt uklarhed om den fremtidige strategi, som jeg heller ikke kan blande mig i, så mener jeg, at vi har brug for en bredere funderet grønlandsk-dansk strategisk diskussion om hvor vi skal hen. Foto: Leiff Josefsen Lars Løkke Rasmussen opfordrede lørdag aften til et tættere samarbejde mellem Danmark og Grønland om den nye råstofudvikling, Grønland står overfor. Foto: Leiff Josefsen - Vi bør have en fælles vision for rigsfællesskabets fremtid, og jeg er overbevist om, at vi kan hjælpe hinanden i stedet for at arbejde i hver sin retning, sagde Lars Løkke Rasmussen. Foto: Leiff Josefsen - I mine øjne bør det være en fælles grønlandsk-dansk mærkesag, at gribe de nye muligheder, understregede Lars Løkke Rasmussen. Foto. Leiff Josefsen Leiff Josefsen

- Hvis jeg igen bliver statsminister, håber jeg, at lagmanden på Færøerne og landsstyreformanden i Grønland og jeg kan mødes mere jævnligt og oftere end nu, hvor der kun er rigsmøde en gang om året.

Det sagde Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, lørdag aften til 150 interesserede på Hotel Hans Egede i Nuuk.

- I EU mødes statsministrene en gang om måneden, og i nordisk regi holder vi også jævnlige møder. Så det er helt naturligt, at lederne fra de tre områder i rigsfællesskabet mødes oftere.

- Vi bør have en fælles vision for rigsfællesskabets fremtid, og jeg er overbevist om, at vi kan hjælpe hinanden i stedet for at arbejde i hver sin retning, sagde Lars Løkke.

Som konkret eksempel nævnte han, at grønlandske og færøske selskaber selvfølgelig skal være med, når Danmark arrangerer eksportfremstød ude i verden blandt andet i Japan, som alle tre dele af rigsfællesskabet eksporterer til. Danmark eksporterer svin, Færøerne eksporterer laks og Grønland eksporterer hellefisk og rejer.

Lars Løkke Rasmussen er gift færøsk og har en klar forståelse for de følelser, der gør sig gældende mellem Færøerne og Grønland og Danmark. Han var i sin regeringstid med til at udvikle selvstyreordningen i Grønland og deltog i selvstyrefestlighederne i juni 2009 i Nuuk.

Hans tale i Nuuk lørdag aften for de fremmødte handlede i høj grad om et tættere samarbejde mellem Danmark og Grønland. Tilhørerne var en fin blanding af grønlandske politikere, danske og grønlandske embedsmænd og danske og grønlandske erhvervsdrivende.

Muligheder og risici
Lars Løkke Rasmussen mener, der er åbenlyse muligheder i Grønland, men der er også mange udfordringer, der er demografiske udfordringer, risiko for affolkning, der er et udgiftspres, der er et bloktilskud, der risikerer at miste sin relative værdi, hvis inflationen i Grønland er højere end i Danmark osv.

- På den anden side er der store muligheder i den grønlandske undergrund, der er muligheder i den nye selvstyrelov, men de er kun noget værd, hvis man griber disse muligheder, fastslog han og tilføjede, at det selvfølgelig er et grønlandsk anliggende at gribe disse muligheder.

- I mine øjne bør det være en fælles grønlandsk-dansk mærkesag at gribe disse muligheder, understregede han.

Passiviteten
- Men jeg frygter fra min udkigspost i oppositionen, at vi risikerer at blive grebet af det, vi kan kalde respektfuldhedens passivitet.

- Denne særlige danske berøringsangst, der hviler på respekt. Nu er der indført selvstyre, nu er der områder, der er hjemtaget, nu er det Grønlands eget ansvar, og så må vi hellere vise respekt, og sige ’det ved vi ikke noget om’, ’det blander vi os ikke i’. ’Det engagerer vi os kun i ved konkrete forespørgsler’. Den udvikling kan jeg godt frygte.

Transparent udvikling
- Jeg synes, vi har brug for det modsatte. Vi har brug for at lave en så transparent platform for udviklingen i Grønland, som det er muligt. Den skal hvile på nogle søjler, der er støbt både i København og i Nuuk, og som der er opbakning til og konsensus bag.

- Så længe vi har et rigsfællesskab, så har vi også et skæbnefællesskab. Det har vi historisk, familiemæssigt er vi vævet ind i hinanden, og pekuniært, fordi vi hvert år sender et bloktilskud på 3,4 milliarder til Grønland, som aktuelt udgør 57 procent af det offentlige budget i Grønland. Så det er ikke nogen lille ting.

- Med den Selvstyrelov, vi har lavet og fordeling af fremtidens muligheder som vi har aftalt, så har vi en fælles interesse i at få udviklet Grønland.

- Jeg har svært ved at se, at det grønlandske bloktilskud kan afvikles foreløbig, uanset hvor meget vi får gang i undergrunden. Men der er både en grønlandsk og dansk interesse i at få bloktilskuddet nedbragt, så både Grønland og Danmark har en interesse i denne sag, mener oppositionens formand i Danmark.

Drop formalia
- Efter valget i Grønland, som jeg ikke kan blande mig i, og dannelsen af en koalition, som jeg heller ikke kan blande mig i, og en lidt uklarhed om den fremtidige strategi, som jeg heller ikke kan blande mig i, så mener jeg, at vi har brug for en bredere funderet grønlandsk-dansk strategisk diskussion om hvor vi skal hen.

- Jeg kunne godt ønske mig, at vi dropper formalia til fordel for en transparent diskussion om muligheder og risici i den udvikling, Grønland står overfor.

- Hvis man skal finde vejen fremad, er vi nødt til at finde den i fællesskab.

- Og jeg bilder mig også ind, at hvis der var et bredere politisk ejerskab både på Christiansborg og her i Grønland, der også hviler på et grønlandsk nationalt kompromis. Så risikoen for at de politiske nationale dagsordener overskygger de rigtige beslutninger ville være langt mindre, når for eksempel det danske Folketing skal lave den nødvendige følgelovgivning.

- Det skal være mit fromme ønske, at vi i gensidig respekt for hinanden lader substansen få overhånd, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Partnerskab
- Der er nogle fantastiske muligheder for Grønland, men der er også nogle risici, sagde Lars Løkke Rasmussen, der gentog opfordringen til, at der etableres en form for grønlandsk-dansk partnerskab om den udvikling, Grønland står overfor.

- Jeg ved, at jeg risikerer at blive kritiseret for at tale danske interesser, og jeg risikerer at ramme nogle følelser. Men jeg siger dette, fordi jeg er overbevist om, at det også er i Grønlands interesse.

- Hvad er det for en kulturel og social udfordring, man får, hvis man åbner sit arbejdsmarked, sådan som det er lagt op, spurgte han retorisk.

- Jeg synes, vi skal tage et fælles ejerskab til denne udvikling. Jeg har foreslået, at vi etablerer en form for grønlandsk dansk partnerskab om denne udvikling.

- En formel og juridisk ramme omkring et samarbejde, der kan sikre en effektiv udnyttelse af den grønlandske undergrund, der også er samfundsmæssig bæredygtigt. Altså fandt en ramme hvor man både kan trække på dansk erhvervsliv og kan trække på danske og grønlandske myndigheder og lægge en fælles slagplan for, hvordan vi gør dette.

- Det har jeg foreslået, og jeg har også noteret mig med glæde, at der i efteråret, da Kuupik Kleist var formand for Naalakkersuisut, var en efterspørgsel efter dansk engagement og altså også danske investorer. Jeg noterede mig, at der også var en række danske pensionskasser, der meldte sig positivt på banen. Men siden er de blevet lidt tavse, efter at der nu er uklarhed om, hvad det er for et grundlag, man vil tilbyde virksomhederne at udvikle deres forretningsmodel på.

Fælles styrke
- Jeg tror, det vil være fælles styrke for Grønland og Danmark, hvis vi tager et fælles initiativ og danner en strategisk ramme for en udbygning af det grønlandske samfund på de her felter.

- Det er et fromt ønske. Jeg kender Selvstyreloven, jeg var selv med til at festligholde den i juni 2009, og jeg kender godt de kompetencer, Selvstyret har. Så det hele beror på, om man i Grønland kan se et perspektiv i dette.

- Men jeg synes, det vil være positivt at lave dette samarbejde. Jeg tror, det vil være en håndsrækning til Grønland. Jeg tror, det vil have et perspektiv for Danmark. Bloktilskuddet er 3,4 milliarder kroner. Om ikke andet, så er der en stærk interesse i Danmark for at underbygge en udvikling i Grønland, der gør, at dette bloktilskud falder over tid. Det vil være i alle danske skatteyderes interesse herunder også grønlandske skatteydere i Danmark, påpegede Lars Løkke Rasmussen.

Det er op til Færøerne og Grønland
- Med hensyn til samarbejdet med Grønland og Færørene et det ikke noget, som dikteres fra Prins Jørgens Gård i København. Det kommer an på, hvad Grønland vil, og hvad Færøerne vil.

- Men jeg kunne godt ønske mig et tættere samarbejde end det, der har været. Men det kommer jo an på om, at alle vil være med, og om man vil glemme formalia og se på substansen.

- Jeg har været i Japan på en stor erhvervsdelegations rejse med danske virksomheder som Danish Crown. Færøerne sender ferske laks ud til sushirestauranterne. Men de var ikke en del af den danske erhvervsdelegation. Det er deres eget show, det blander vi os ikke i. Jeg har selv så stor veneration for Færøerne, at jeg synes, det er oplagt , at når vi tager på eksportrejser skal de med, og vi skal have et tættere samarbejde og hjælpe hinanden. Danmark har en stærk platform på fødevarer, så det er naturligt, at Grønland og Færøerne er med. Men så når jeg prøver det af i systemet, så er der en masse reaktioner imod det. De betaler ikke til de ordninger. Det må de selv rode med osv. Men jeg mener, der er potentiale i dette.

Tættere dialog
Derfor vil Lars Løkke Rasmussen arbejde for, hvis han igen bliver statsminister, at der er en tættere og mere kontinuerlig dialog.

- Den skal hvile på en fælles overordnet plan om, hvor er det vi vil hen med Grønland og Færøerne, sagde han.

- Det skal selvfølgelig være i fuld respekt for, at beslutningerne træffes i Nuuk og i Tórshavn, og hvis Grønland og Færøerne vil en vej, skal vi jo ikke sige, at de skal gå en anden vej. Men vi kan da prøve kræfter på, om vi ikke kan lave en egentlig strategi, som alle har et ejerskab til. At det er den vej vi vil. I stedet for kun at have nogle strategier, der er formuleret af nogle embedsmænd i nogle udenrigsministerier, så have fælles politisk ejerskab til en samlet strategi. For hvis vi har det, så tror jeg, at vi vil opdage, at der er mange ting, hvor vi kan gøre noget godt for hinanden, fastslog han.

- Men det vil kræve, at vi har en mere systematisk dialog. Den tradition, der har været, er, at der er et rigsmøde om året mellem landsstyreformanden, lagmanden og statsministeren. Da Kuupik Kleist var landsstyreformand, og jeg var statsminister havde vi rimelig tæt kontakt og kunnet tage telefonen og tale sammen, når der var behov for det.

- Men jeg kunne godt tænke mig, at det bliver sat mere i system. Vi rejser til Bruxelles en gang om måneden, vi rejser til nordisk råd i forskellige sammenhænge, så burde vi måske også have et system i rigsfællesskabet, hvor vi taler sammen oftere eventuelt en gang i kvartalet om sager af fælles interesse, forslår Lars Løkke Rasmussen.

Powered by Labrador CMS