Inatsisartut

Lars-Emil taler dunder

Siumuts veteranpolitiker, der fylder 70 år i weekenden, kritiserer Naalakkersuisut for ikke at prioritere selvstændighedsprocessen

- Man kan ikke stoppe udviklingen af et samfund af hensyn til enkelte personer
Offentliggjort

Lars-Emil Johansen langer i et stort fødselsdagsinterview i AG hårdt ud mod blandt andet sin partiformand og formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, for ikke at have tilstrækkelig fokus på den politiske proces mod selvstændighed.

Fyringer
Den markante Siumut-politiker, der til daglig varetager posten som formand for Inatsisartut, skyder også med skarpt efter embedsfolkene i Selvstyrets administration. Afskedigelser bør kunne komme på tale, mener Lars-Emil Johansen.

Læs: Lars-Emil: Uholdbart med Aleqa i Folketinget

Sker ikke noget
- Det er nu 20 år siden, jeg var landsstyreformand. Jeg troede dengang, at vi nu var meget tæt på at blive klar til at tage springet til selvstændighed. Men der sker ikke noget. Behandling af ansøgninger til råstofudvinding trækker i langdrag. Der er truffet beslutning om anlæggelse af lufthavene. Men der sker ikke noget. Væksten i økonomien og udviklingen af nye erhverv er gået i stå på grund af bureaukrati. Det er ikke nogen betryggende situation. Det er ikke meningen, at administrationen skal bremse udviklingen. Det er administrationens opgave at føre beslutninger ud i livet.

Må gøres noget
- Der skal gøres noget drastisk. Det kan være, at nogle ansatte må erstattes af andre. Man kan ikke stoppe udviklingen af et samfund af hensyn til enkelte personer, lyder en del af banddullen fra Lars-Emil Johansen, der i interviewet afslører, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Læs hele interviewet med den politiske kæmpe i ugens AG, der netop er kommet i butikkerne. Eller køb e-avisen her

Powered by Labrador CMS