Gå til hovedindhold

Larmende tavshed om ny fiskerilov

Selv om Naalakkersuisut tilbage i efteråret 2018 besluttede at nedsætte en fiskerikommission og afsætte et millionbeløb i finansloven for 2019 er man svært lidt meddelsom om processen.

Det eneste, Naalakkersuisut vil fastslå med hensyn til en ny fiskerilov, er, at fiskerikommissionens arbejde skal være afsluttet inden udgangen af 2019.

Det fremgår af flere paragraf 37 spørgsmål, som Aqqaluaq B. Egede har stillet.

Sparsom med oplysninger

Men derudover er Naalakkersuisut yderst sparsommelig med at fortælle, hvad man har tænkt sig.

Se spørgsmålene fra IA-politikeren og besvarelsen fra Nikkulaat Jeremiassen, Naalakkersuisoq for Fiskeri.

Spørsmål 8: Hvor langt er man fremme med arbejdet på det nye fiskerilov?

- Naalakkersuisut har arbejdet med implementeringen af en aftale om en fiskerikommission, og der er igangværende overvejelser om den videre proces, herunder fiskeriloven.

Spørgsmål 9: Hvornår bliver det nye fiskerilov sat på dagsordenen til Inatsisartut behandling?

- Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 8. Naalakkersuisut har dog til hensigt, at fiskerikommissionens arbejde skal være færdig inden udgangen af 2019.

Hvad er Naalakkersuisuts status omkring arbejdet med den kommende fiskerilov?

- Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 8 og 9.

Hvad er grunden til det langsommelige process med det kommende fiskerilov?

-Der henvises til besvarelsen af spørgsmål  8 og 9.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER