Gå til hovedindhold

Langt dyrere at få renset sit skorsten

Det bliver langt dyrere for borgerne i Sisimiut og Maniitsoq at have skorsten i forbindelse med de lovpligtige, to årlige skorstensfejninger.

Kommunalbestyrelsen i Qeqata Kommunia har den 30. september besluttet at hæve taksten for skorstensfejring med 35 procent.

1.811 borgere i Sisimiut og Maniitsoq har en bolig med skorsten, og de skal fremover betale 1.318 kroner for to årlige rensninger af deres skorsten. Tidligere lå taksten på 976 kroner.

Årsagen

Årsagen til den voldsomme takststigning ligger i, at man tidligere havde et firma til at service skorstensfejning i såvel Sisimiut som Maniitsoq. Nu er opgaven delt ud på to forskellige firmaer i de to byer.

For de 676 skorstensborgere i Maniitsoq vil regningen løbe op i 1.504 kroner, mens det for Sisimiut-borgerne – 1.135 skorstene – ender i en pris på 1.207. Kommunalbestyrelsen har imidlertid ment, at taksten skal være ens uanset om man bor i Sisimiut eller Maniitsoq, hvorefter den fremtidige takst lander på 1.318 kroner.

Skicenteret

I forbindelse med skicenteret blev følgende takster besluttet:

  • 1500 kr./t for leje af pistemaskine. Kun til kommerciel udlejning og intern overførsel.
  • 300 kr/time for leje af scooter inkl. fører, min. 1t. Kun til kommerciel udlejning og intern overførsel.
  • 800 kr/dag for scooter excl. fører – kun til kommerciel udlejning og intern overførsel
  • 400 kr/t for leje af scooter inkl. fører med slæde eller anden arbejdsopgave. Kun til kommerciel udlejning og intern overførsel
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER