futsal

Landstræner efter sejr: Kom med internationale kampe

Tekle Ghebrelul, der er landstræner i fodbold, håber på mange flere internationale kampe, efter sejren over Danmark i futsal

Det blev til en uafgjort kamp samt en sejr for det grønlandske herrelandshold i futsal i weekendens kampe over Danmark

- Jeg kan slet ikke forstå, at vi har vundet over Danmark. Og det har været meget svært at sove, for jeg er simpelhen så stolt over den præstation, som spillerne har vist.

Det fortæller en begejstret landstræner Tekle Ghebrelul mandag morgen til Sermitsiaq.AG.

Læs: Futsal-landsholdet vandt efter målfest

Internationale kampe
Det sker efter sejren over det danske futsal-landshold på hjemmebane med 5-4 søndag.

- Nu må de internationale fodboldforbund (Fifa og Uefa) få øjnene op for Grønland, for præstationen over Danmark fortæller, at vi har meget at byde på internationalt, siger landstræneren.

Han er især stolt over måden, hvordan spillet udviklede sig i de seneste år.

Læs: Høje forventninger efter 2-2-drama mod Danmark

Spiller mini-VM
- Vi var meget hurtigere end danskerne, og vi kunne godt følge med i kombinationerne. Men det vi mangler er rutine, det så vi i den første kamp, hvor vi kunne have vundet, påpeger Tekle Ghebrelul.

Han siger, at spillerne blev nervøse især i afsluningen i den første kamp, hvor holdet ellers førte med 2-1. Kampen sluttede uafgjort 2-2, efter en sen scoring fra danskerne.

- Derfor håber jeg på, at vi spiller flere internationale kampe i den nærmeste fremtid. Men holdet har meget at byde på, for det hér er kun begyndelsen, fremhæver Tekle Ghebrelul.

Han oplyser, at holdet spiller mini-VM i Rusland til juni næste år, mens det ikke er helt sat på plads, om holdet spiller Nordic Cup i Sverige til november til næste år.

Læs også: Træner i Danmark: Futsal-landsholdet har gode muligheder

Powered by Labrador CMS