Landsstyret genåbner krabbefiskeri

Stik imod biologernes anbefaling har landsstyret valgt at genåbne for fiskeri af krabber i Holsteinsborgdybet.

Landsstyreområdet for fiskeri har besluttet at åbne for krabbefiskeriet i Holsteinsborgdybet fra og med den 15. august til og med den 31. oktober oplyser Hjemmestyret. Holsteinsborgdybet har været lukket de seneste år på grund af nedfiskning. Imidlertid er krabbebestanden i bedring, oplyser Hjemmestyret.

Beslutningen går imod biologernes rådgivning for 2007. Og trods en forsigtig bedring har Naturinstituttet ikke ændret sit synspunkt.

– Vi fastholder, at det ikke er hensigtsmæssigt at genåbne for krabbefiskeriet i Holsteinsborg, siger forsker AnnDorte Burmeister fra afdelingen for Fisk og Rejer til Sermitsiaq.gl.

Fiskerirådet har foreslået, at fiskeriet gøres så skånsom mod krabbebestanden som muligt ved at opstille følgende fire kriterier:

" Skjoldbredden af krabberne må ikke være under 115 mm

" Fangst per tegne skal i gennemsnit være mindst 6 kg pr. tegne

" Der må maksimalt fiskes 350 tons i Holsteinsborgdybet

" Et gennemsnitligt rekrutteringsindeks på 2 kg per tejne

Powered by Labrador CMS