Landsretten skærper dom: Kvinde dømt for brandstiftelse og forsøg på manddrab

Mandag den 10. januar 2022 faldt der dom i en ankesag, hvor en kvinde var tiltalt for brandstiftelse og forsøg på manddrab. Kvinden dømmes til fem års anstaltsanbringelse.

En 25-årig kvinde dømmes fem års anstaltsanbringelse af Landsretten. Dermed skærper landsretten Sermersooq Kredsrets dom på tre år.

Dommen blev afsagt i går mandag den 10. januar 2022, hvor kvinden blandt andet er tiltalt for brandstiftelse, grov vold, trusler og forsøg på manddrab begået i starten af august 2020 i Tasiilaq.

- En af episoderne lød på, at den 25-årige havde begået grovere vold sammen med en anden kvinde mod en tredje kvinde, mens hun i en anden sag var tiltalt for trusler med en kniv. I kvindens seneste episode blev der rejst tiltale mod hende for brandstiftelse og forsøg på manddrab i samme forbindelse, forklarer Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Forsøg på manddrab behandlet

Kredsretten har den 23. august 2021 behandlet sagen i 1. instans, hvor kvinden blev dømt for vold, trusler og brandstiftelse. I stedet for forsøg på manddrab blev hun dømt af kredsretten for at efterlade en person i hjælpeløs tilstand. Anklagemyndigheden ankede sagen, hvor kun forholdet om forsøg på manddrab skulle bedømmes bevismæssigt, oplyser politiet.

Nu har Landsretten skærpet dommen til forsøg på manddrab, og dermed lagt to år mere i foranstaltningen.

- Jeg er tilfreds med, at Grønlands Landsret har valgt at følge anklagemyndighedens påstand for så vidt angår både udmålingen og om domfældelse for forsøg på manddrab også, siger anklager Line Thornberg i forbindelse med Landsrettens dom.

Dommen

Landsretten fandt det beviseligt, at kvinden i forbindelse med ildspåsættelsen måtte have indset, at det var en livsfarlig brand. Landsretten fandt det også bevidst, at kvinden måtte have vidst, at ejeren af huset, som hun havde drukket sammen med den aften, var til stede under branden.

Hun blev derfor også dømt for forsøg på manddrab mht. en person af Grønlands Landsret. Det blev ikke fundet bevist, om kvinden vidste, at der var en anden person tilstede i huset.

Powered by Labrador CMS