Siumut landsmøde

Landsmøde-drama: Bliver det Kim eller Vittus?

Der er lagt op til drama i dag torsdag, hvor Siumut skal vælge en formand, en ny politisk næstformand, en organisatorisk næstformand, samt en ny hovedbestyrelse

Siumut landsmøde i Sisimiut
Landsmødet i Siumut skal i dag afgøre, om det bliver Vittus Qujaukitsoq eller Kim Kielsen, som skal være formand for Siumut.

Det bliver en lang dag for de over 150 delegerede til Siumuts landsmøde, der i disse dage bliver afholdt ved Sportscenteret i Sisimiut, hvor der er 68 stemmeberettigede medlemmer.

Det store spørgsmål i dag er om partiet vil beholde Kim Kielsen som formand, eller om de hellere vil have Vittus Qujaukitsoq.

I skrivende stund står formandsposten mellem de to, da der ikke er nogen, der har meldt sig som tredje kandidat, så meget tyder på, at kampen bliver mellem de to.

Der har ellers været gisninger om, at der ville komme en kompromiskandidat, der ville melde sig som en tredje kandidat.

Selvstændighedsproces
Det er især tempoet i selvstændighedsprocessen, der adskiller de to formandskandidater. Selvstændighed er et fælles mål for partiet, men Kim Kielsen har ikke så travlt, mens hans modkandidat, Vittus Qujaukitsoq, vil have selvstændighed så hurtigt som muligt.

Der skal også vælges en ny hovedbestyrelsen, og en politisk næstformand, da Jørgen Wæver Johansen trækker sig fra posten. Samtidig skal mål for det politiske arbejdsprogram vedtages.

I går onsdag var det vigtigste på dagsorden formandsberetningen, med efterfølgende spørgsmål og debat, samt fremlæggelse af partiets idealer.

Hovedbestyrelsen består i dag af:

  • Formand Kim Kielsen, Nuuk
  • Politisk næstformand Jørgen Wæver Johansen, Qaqortoq
  • Organisatorisk næstformand Ineqi Kielsen, Narsaq
  • Karl-Kristian Kruse, Nuuk
  • Evelyn Frederiksen, Sisimiut
  • Jakob Ludvigsen, Kangaatsiaq
  • Ejnar Lundblad, Sisimiut
  • Peter Davidsen, Nuuk
  • Poul Kielsen, Narsaq
  • Benjamin Kielsen, Narsaq
  • Martha Lund Olsen, Nuuk
  • Samt Siumuts Ungdoms repræsentanter:
  • Steve Sandgreen, Qasigiannguit
  • Amalie Bourup, Nuuk

Torsdagen har blandt andet følgende programmet:

  • Godkendelse af grundlæggende målsætninger præsenteret ved formand Kim Kielsen.
  • Opsummering af forslag til grundlæggende målsætninger præsenteret ved næstformand Jørgen Wæver Johansen.
  • Fremlæggelse af ændringer, forslag, debat om og godkendelse af partiets vedtægter af partisekretæren
  • Valg af formand, 1. næstformand, 2. næstformand, fire medlemmer til Hovedbestyrelsen, samt fem medlemmer til fællesbestyrelsen
Powered by Labrador CMS