Gå til hovedindhold

Landslæge: En mere smittet i Thule Air base

En mere er coronasmittet i Thule Air base. Vedkommende er formentlig smittet på basen, men landslægeembedet ved ikke med sikkerhed, hvordan smitten Covid-19 er foregået.

Der er endnu en, der er smittet med Covid-19 i Thule Air Base. Det bekræfter landslæge Henrik L. Hansen til Sermitsiaq.AG.

I fredags blev det oplyst, at to var smittet med Covid-19. En blev konstateret ved re-test efter syv dages isolation. Den anden person, som havde rejst gennem Kangerlussuaq til basen blev testet efter trods første re-test var negativ, da vedkommende havde udvist symptomer på smitte.

LÆS OGSÅ: Ingen adgang til Thule: To smittet med corona

- Der er i alt tre smittede med corona. To af dem har fornyligt bragt smitten ind fra USA. Den tredje er formentlig smittet på basen. Vedkommende fik symptomer og blev efterfølgende påvist smittet torsdag den 13. maj, siger landslægen, Henrik L. Hansen til Sermitsiaq.AG.

Hvor kom smitten fra

Landslægen oplyser, at det er uvist, hvordan den tredje person er blevet smittet.

- Vi ved ikke, om der er mere smitte deroppe. Derfor har Epidemikommissionen lukket for al transport både ind og ud af Thule Air Base til andre destinationer i Grønland. Der er ingen grund til at tro, at der kan være smitte udenfor basen. Derfor holder vi øje med smitten i basen indtil der ikke længere er smittefare, siger Henrik L. Hansen.

Der bor godt 50 grønlændere på Thule Air Base og dem har Grønland ansvar for. Landslægen oplyser, at der er indført strenge restriktioner siden fredag sidste uge. Ingen af de smittede er alvorligt syge.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER